Postpartum Portrait: Fra berøringsangst til hjemmefødsel: Michelles ærlige fortælling om det fjerde trimester

Vi forbereder os utroligt meget på selve fødslen - men hvad med tiden efter? I vores interviewserie Postpartum Portraits taler vi med mødre om det fjerde trimester — uden filter. For os er den tid mindst ligeså vigtig og værd at forberede sig på. Her får du et råt og smukt indblik i en særlig tid, så du forhåbentligt føler dig klædt lidt bedre på til din postpartum-tid.

I dag skal du møde Michelle Berthels, glæd dig til en historie om at have svært ved at knytte sig til sin baby, om savnet af sit første barn, når det næste barn kommer og om at sætte grænser for sig selv - og særligt for andre i en sårbart efterfødselstid. 

Tekst: Simone Mervig, fotos: Cathrine Wichmand

Hvordan husker du tiden op til din første fødsel?

“Jeg var egentlig ikke sikker på, om jeg havde lyst til at få børn, så da jeg blev gravid var jeg måske ikke helt klar til, at der skulle komme en baby ud af. Under graviditet følte jeg slet ikke, at jeg havde skabt en tilknytning til den lille baby. Og det tror jeg havde en konsekvens for efterfødselstiden.
Jeg fødte på hospitalet, men allerede ved ankomst var jeg fuldstændig åben og kroppen klar til at gå direkte ind og presse - men det gik alt, alt for stærkt for mig.
Jeg var mentalt slet ikke med. Hverken under graviditeten eller fødslen. Det gjorde faktisk, at jeg ikke havde lyst til at have noget med hende at gøre de første 2-3 dage. Jeg oplevede en decideret berøringsangst. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det jeg havde, var en efterfødselsreaktion. Men det gjorde bare, at det påvirkede hele mit samvær med hende i tiden lige efter. 

Hvordan reagerede omverdenen på din reaktion?

“Det havde andre bare rigtig svært ved at forstå, og jeg følte mig virkelig, virkelig forkert.  Det tog mig tid at kunne begynde at sige fra: ‘Det her handler om mig. Det handler ikke om jer’. Deres oplevelse af mig, og at de delte den med mig, var grænseoverskridende.
Folk skal være respektfulde omkring, hvor sårbart moderskabet er lige i starten. Og det er forskelligt. 
Heldigvis vendte min opmærksomhed og omsorg hurtigt. Og så havde jeg overhovedet ikke lyst til at være fra hende, og så var der slet ikke nogen, som skulle være i nærheden af hende". 

Michelle iført Period Flow Brief i hazel og Post Partum Nursing Bra

I dine forberedelser til anden fødsel, havde du bekymringer for at opleve en efterfødselsreaktion igen?

"Jeg prøvede virkelig at komme en efterfødselsreaktion på forkant. 
Først og fremmest valgte vi, at jeg skulle føde hjemme i stuen, og det var bare mega fedt!
Pludselig skulle jeg føde uden lattergas og andre hjælpemidler, og det gjorde bare, at jeg var endnu mere til stede.
Men Bodie ville ud 16 dage før tid. Og det gik stærkt. Alle blev ringet ind; bedsteforældre til at passe vores datter, jordemoderen. Jordemoderen nåede ikke engang at smide sko og jakke, før hun gik ind og og skulle gribe et hoved. Bedsteforældrene nåede ikke frem, så både min mand og datter var der. 
Det vilde var, at jeg kunne være til stede. Trods tempoet. Og efter en time kom mine svigerforældre, vi bestilte sushi, og så sad vi alle sammen med jordemoderen oppe omkring middagsbordet fredag aften, en time efter fødsel, som om at det var enhver anden fredag aften".

Hvilke forestillinger havde du om dit fjerde trimester med Bodie – og hvordan blev det i virkeligheden?

“Jeg glædede mig egentlig bare til at blive en familie på fire. Men virkeligheden er at efterfødselstiden har været fyldt med konstant dårlig samvittighed. Jeg føler aldrig, jeg er tilstrækkelig eller kan være der hundrede procent for nogen. Det er kommet bag på mig, hvor meget min relation til min store fylder i mig her i den lilles efterfødselstid. Jeg har taget mange tudeture over, tabet af tætheden med vores store pige. Ikke at have den samme tid og nærvær til hende mere. Jeg savner faktisk hende - selv om hun er her. 

Jeg har tænkt meget over, om der er bedre tidspunkter at få søskende på, tænkt meget på at vi jo havde det så godt som en lille trio. Følt en lille sorg i at bryde en god trio, for håbet om at det på sigt bliver godt og en gave med søskende."

Bodie har også bare fyldt. Han har et lille hul i sit hjerte, som 7-9-13, ikke er noget alvorligt endnu. Han har døjet med silent refluks, refluks, forskellige intolerancer over for ting og sager, haft nul rytme, ikke været en, man bare kunne lægge til at sove i en barnevogn - de første 3-4 måneder har jeg siddet oppe og sovet med ham om natten, og han sover stadig alle sine lure i bæreselen, fordi det har været så ubehageligt for ham at ligge på ryggen. Det har betydet noget for relationen til min datter."

Hvis vi fokuserer på dig efter fødslen, hvordan har din krop overrasket dig i tiden efter?

“Det har overrasket mig meget, hvor muskelsvag min krop egentlig er blevet efter to børn. Jeg har lyst til at passe mere på min krop nu og gøre den stærk, fordi den skal holde i mange år endnu. Det handler om ren og skær muskelmasse. Jeg vil kunne bære rundt på, lege med og tumle med mine børn. 
Til gengæld har jeg fundet ro i, at min krop ikke mere ser ud, som den gjorde før. Og det er okay. Jeg er så amazed over, at jeg kan lave en baby, have et levende menneske inde i min krop, føde det og give det mad. Det mest naturlige og det mest basale, men det er stadig så crazy.”

Vil du give kommende mødre et godt råd med til deres postpartum-tid?

“Du må gerne sadle om, hvis noget ikke føles rigtigt og lyt til din mavefornemmelse. 
Jeg var slet ikke klar til at skulle tilbage på arbejde, da første barsel sluttede. Alligevel gjorde jeg det, der forventes. Sendte vores datter i institution, startede arbejde. Og jeg græd hver dag til og fra arbejde. Jeg var ikke klar.
I dag fortryder jeg, at jeg ikke handlede på mine følelser - holdt min datter hjemme, udskød arbejdet. For hvis skyld gjorde jeg det? Det gavnede ikke mig.
Vi må godt ændre mening, ændre os som mennesker. Vi, vores værdier, ændres, når vi får børn. Føles noget ikke godt i maven, skal vi turde handle. Det var jeg ikke modig nok til første gang. Men det er jeg nu.”