Ofte stillede spørgsmål (eller "dét vi synes, du skal vide om Flow Intimates")
Du skal som udgangspunkt vælge din normale størrelse. Vi efterstræber kontinuerligt at strømligne kollektionen, omend materialerne kan arbejde lidt forskelligt.
Sørg for, at trusserne sidder relativt tæt til hoften, da de skal kunne holde på blodet.
Husk; du kan altid bytte, så længe du prøver dine Flows uden på egne trusser.
Vores trusser har forskellig absorberingsevne, men det står beskrevet under hver style, angivet med dråber. Vi arbejder fortsat på at udvide sortimentet.
Bløder du kraftigt, kan du med fordel bruge en menstruationskop eller -disk sammen med vores menstruationstrusser.
Det øverste lag i trussens bund er vævet, så blodet ledes ned i trussen, og det gør, at din hud holdes tør.
Det midterste lag er vævet som et håndklæde, så det holder på blodet (eller andre væsker, fx urin).
Og nederst er en polyamidmembran der sikrer, at du ikke bløder igennem.
Når toplaget begynder at føles vådt, eller du kan se blod i kanten af trussen, så er de klar til at blive skiftet.
- Først skyller du dine trusser i koldt vand, til vandet løber rimelig klart.
(Hvis ikke du skal vaske med det samme, så hænger du dem til at lufttørre på vrangen) - Når du er klar til at vaske, så vask dem på 40 grader med lignende farver.
(Vi har specialudviklet et vaskemiddel, som også kan fjerne lugt. Det kommer på lager i uge 2, 2024) - Hæng dem til at lufttørre på vrangen - og så er de klar til næste blødning.
(Undgå tørretumbler. Det er ikke godt for miljøet, og det absorberende lag vil hurtigere miste sugeevnen)
I beskriver dem som *game changing*.
Alle menstruationsprodukter har deres fordele og ulemper. Men de store fordele ved menstruationstrusser er, at du kan bløde frit. Og det er overraskende dejligt! Du skal ikke komme noget op i kroppen, som kan forstyrre skedens naturlige balance eller risikere TSS (Toksisk Chok Syndrom).
Og de bliver også siddende om måsen, og det giver en stor tryghed særligt om natten - modsat bind, der kan krølle sig sammen, nive og give udslæt.
Vores førsteprioritet i vores valg af producent har været at have dem 'close to home'. Det betyder, at transporten af den færdige trusse er så kort som mulig.
Det var også vigtigt, at vores producent kunne matche vores etiske krav. Og det kan de! Vores producent er GOTS-certificeret, og det betyder, at de lever op til en lang række krav både hvad angår produktion og medarbejdere.
Det betyder fx, at alle medarbejdere har adgang til lægebehandling og regulerede arbejdstider. Mukkader og Mahir henter ovenikøbet deres medarbejdere hjemme og kører dem sikkert til og fra arbejde. Mukkader har fortalt os, at det ikke er tilladt at råbe og skælde ud, når man er på arbejde, da arbejdsmiljøet skal være stressfrit.
De har høns, to små kælefugle og en skildpadde. De serverer en fantastisk frokost (som vi har smagt!). Det bliver en meget familiær relation over tid, det er hyggeligt.
I 2024 starter vi også produktion i Portugal.
Menstruationstrusser er relativt nyt i Danmark. Men i andre lande har de op mod 10 år på bagen.
I princippet er det at gå 'tilbage' til de løsninger, vi brugte, før engangsprodukterne for alvor gjorde et indtog i 1960'erne. Før da var det genbrugelige bind det mest udbredte.
Problemet i de "moderne" løsninger som engangsbind og tamponer er, at de ofte er fyldt med kemi og parfume. Og det hører ikke til ved underlivet.
På den måde er menstruationstrussen lidt et stykke af fortiden "genopfundet". Et genbrugeligt produkt, der mindsker affaldsmængden - og øger din komfort samtidig med.
Det kommer både an på, hvor tit du vasker tøj - og hvor meget du bløder.
Jo mere du bløder, jo oftere skal du skifte trusse. De fleste skifter morgen og aften - og ved kraftigere blødning, fx dag 2-3, en ekstra gang om eftermiddagen. Tænk det sådan, at du skal skifte nogenlunde ligeså tit som et bind.
På den led kunne en start være 3 par (du får altid 10% på 3-4 par). Så kan du teste, hvordan dagen forløber.
Men jo flere par, jo nemmere og mere komfortabelt er oplevelsen. Vi har kunder, der har 10-12 par i skuffen. Og du får altid 15% på 5 par eller flere.
... Pssst... Dine trusser dur til "all bodily fluids; efter sex, efter et godt grin, under menstruation.
Det er sådan et træls ord, "lækage". Det lyder som en motor, der drypper.
Vi har en krop, der bløder - nogle gange løber blodet uransagelige veje. Også ved siden af.
Men vi forstår selvfølgelig ordet. Og ja, de er lækagesikre, såfremt de bruges til det, de kan klare.
Hvis du oplever ‘lækage’, så vil du opleve at bløde ud til siderne fremfor igennem, da membranen vil hindre gennemblødning.
Du finder absorberingsevnerne for hver style på hver produktside.
Nøglen til at få dem ordentligt rene er det kolde vand, de bliver skyllet i før vask. Det kender du måske også fra blodpletter på tøjet.
Koldt vand bryder overfladespændingen på blodet, og det gør, at vaskemaskinen nemt kan vaske dem rene efterfølgende.
En kombination af det kolde vand, 40 graders vask og de supereffektive vaskemidler, vi har i dag, gør, at trusserne bliver rene.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler den selvsamme vaskerækkefølge og siger god for hygiejnen.
Vi menstruerer 112.320 minutter om året, i snit. I 40 år! Og indtil nu har vi gået på kompromis med alt fra søvn til smerter til komfort pga. vores menstruation. Vi har brug for et helt nyt sprog til at tale om menstruation på - og en trusserevolution!
Flow blev skabt dén dag, min menstruation var tilbage efter fødslen af min datter. Hun var kun 3 måneder!
Jeg havde født 2 børn på 2,5 år, og det havde krævet fertilitetsbehandling at lave begge. Ærligt talt, mit underliv fortjente fred og ro til at komme sig.
Jeg lod min menstruationskop stå på hylden og begyndte min research på alternativer. Jeg fandt menstruationstrussen - og Flow Intimates var født.
Lad revolutionen begynde!
- Cathrine, founder
- Fordi det er det ultimativt rareste, non-invasive menstruationsprodukt på markedet.
- Du vil gerne støtte din krop i den naturlige proces den laver, når du menstruerer, ved at lade blodet forlade kroppen fremfor at sætte "en prop i", som ved fx tamponer.
- Du vælger en genbrugelig løsning fremfor et engangsprodukt - og det er en lille del af den løsning, fremtiden har brug for.
- Du savner en løsning i dagene op til din menstruation, hvor du ikke bløder endnu men gerne vil være beskyttet, "hvis nu"...
- Du oplever ofte at bløde ved siden af om natten - trussen bliver, hvor den skal.
- Du har ikke mulighed for at bruge de gængse menstruationsartikler, om det er af fysiologiske, allergiske, psykiske årsager.
- Du vil gerne støtte en dansk, female founded startup, der gør sig umage i alle henseender.
Hvis du kigger på menstruationstrusser fra andre mærker og ser beskrivelser som "antibakteriel behandling" eller "lugtfri" eller lignende, så er der muligvis brugt biocider, som fx sølvfibre i trusserene.
Miljøstyrelsen fraråder generelt almindelige hverdagsprodukter med antibakteriel behandling. Risikoen er, at du både forurener miljøet og udsætter dig selv for et kemisk stof, der er overflødigt. Et andet problem ved de behandlinger er, at der kan opstå resistens hos de mikroorganismer, som effekten skal virke mod. Resistente bakterier kan ikke slås ihjel med antibiotika.
Vi bruger ikke sølvfibre i vores trusser - eller nogen anden behandling. Trusserne virker fint uden, da det er vævninger i stoffet + den rette vaskeprocedure, som er det vigtige.
Vi får hvert andet år testet vores trusser for PFAS-stoffer hos en uafhængig tredjepart i Tyskland. Der er ingen sporbare niveauer af PFAS i vores trusser - og du må altid rekvirere rapporterne.
Alle! Men især:
Folk, der lider af vaginisme (vaginale smerter, der gør det svært at indsætte menstruationsprodukter i kroppen).
Folk med et sensitivt underliv, der nemt kommer ud af balance.
Folk, der lider af lettere inkontinens (op mod hveranden kvinde over 50 år døjer med inkontinens).
Folk, der af psykiske eller fysiske årsager ikke kan håndtere et produkt, som skal op i vagina.
Har du andre spørgsmål?
Det kan være, at du mangler hjælp til at komme i gang med dine menstruationstrusser, eller du måske stadig mangler svar på dit spørgsmål.
Du er altid velkommen til at række ud på loveletter@flowintimates.com. Du kan også skrive til os på chatten, som du finder i højre hjørne.