Hvorfor er trusseindlæg ikke altid det bedste valg?
Trusseindlæg og jeg? Vi har et kompliceret forhold. De føles trygge i momentet - men de passer aldrig helt til mine trusser (eller min krop). De skarver, giver mig en følelse af, at min krop ikke kan ånde, og inden jeg når at skifte dem, er friskheden for længst forduftet. Og så forsvinder kærligheden altså ret hurtigt.
I dag ved jeg, at jeg ikke er den eneste med det ambivalente forhold. Mange bruger trusseindlæg hver dag – ofte uden at tænke over, hvordan de påvirker kroppen. Her ser vi på, hvornår de giver mening, hvornår de ikke gør – og hvad du kan bruge i stedet.
Skrevet af Simone Mervig
Der er meget (meget) snævert sat op to typer mennesker (med en cyklus): Dem der aldrig rør et trusseindlæg, og dem for hvem et trusseindlæg er en uundværlig og tryg støtte i hverdagen.
Og let’s face it: Indlæggene kan være rare at have ved hånden, når udflådsmængden øges (fx under graviditet), ved pletblødning inden eller efter menstruation, hvis man har haft sex med penetration - uden kondom, eller når det kan være lidt svært at holde på vandet - også kaldet stressinkontinens - når du nyser, griner eller dyrker sport.
Kort sagt: Trusseindlæg kan være en god backup, når du har brug for lidt ekstra komfort og tryghed.
Bagsiden af medaljen
Problemet kan opstå, når trusseindlæg bliver en daglig løsning. Rigtig mange engangsindlæg i dag er fremstillet af syntetiske materialer og plastiklag, der ikke lader huden ånde. Og når dine slimhinder pakkes ind dag efter dag, kan det give:
-
Irritation og røde knopper.
-
Skarvesår (eller gnavesår - afhængigt af hvor i Danmark du bor ;) ) fra friktion.
-
Svamp på grund af det fugtige, varme miljø, der ikke kan ånde.
-
Ubehagelig lugt, fordi pH-balancen forstyrres.
Og dertil kommer, at mange indlæg er fyldt med kemi. Flere trusseindlæg er klorblegede for at fremstå helt hvide. Klor kan irritere slimhinderne og forstyrre det naturlige miljø i skeden. I 2024 fandt forskere op til 8 metaller i et bind (bly, arsenik mm.) - gad vide, hvad man kunne finde i trusseindlæg, som mange trods alt bruger i længere perioder end bind?
Og sidst men ikke mindst: Trusseindlæg er et engangsprodukt. Kan man finde et genbrugeligt alternativ, så kan det være at foretrække for at mindske affaldsmængden (dem har vi heldigvis flere af).
Kan du undgå daglig brug af trusseindlæg, så kan det være en fordel.
Hvad kan jeg erstatte trusseindlæg med?
Lad os være ærlige - ingen gider gå rundt med følelsen af våde trusser. Har du brug for absorbering på den ene eller anden måde, så skal du have det. Men løsningen behøver ikke være engangsindlæg, hver dag. Her er tre råd, du kan tage med dig:
-
Vælg kvalitet. Hvis du skal bruge trusseindlæg, så gå efter åndbare og ordentlige materialer (100% økologisk bomuld, gerne bionedbrydelig folie/membran, uden parfume (you’d be surprised)), og find en størrelse og form, der passer til dig - ikke bare til dine trusser.
-
Brug dem selektivt. Kom et trusseindlæg i dine trusser, når du virkelig har brug for det - fx under sport - og fjern det igen bagefter.
-
Overvej et alternativ. Med Everyday Flow Thong får du samme tryghed som fra et trusseindlæg, men i en mere “bodysafe” løsning: åndbar lyocell, diskret absorbering, ingen klor, nanosølv, PFAS eller plastik mod huden.
Din dryppende krop fortjener bedre
Vi bruger 11.000 bind på et helt liv med menstruation - sådan ca. Vi tør slet ikke gætte på, hvor mange trusseindlæg det kan blive til. Vi fortjener adgang til gode, trygge produkter.
Trusseindlæg kan være en hjælp, når du har brug for dem. Men som daglig løsning kan de udgøre en udfordring for dit intime miljø.
Derfor har vi skabt Everyday Flow Thong - et alternativ, der giver dig komfort, tørhed og tryghed uden irritation. Og spørger du os, så er det også en noget mere komfortabel løsning, en noget flottere løsning på dig og en helt klart nemmere løsning end et hvidt trusseindlæg, der ofte stikker lidt ud under trussekanten, og som skal skiftes flere gange om dagen.
Med Everyday Flow Thong kan du føle dig tilpas alle dage - også når det ‘bare’ er hverdagens flow.