Læge Amani Meaidi om Safe Choice: "Det er et spørgsmål om patientsikkehed"

 I 2020 fik 416.810 danske kvinder udskrevet en recept på hormonel prævention*, og med 268.390 recepter på p-pillen, var den med banelængder den mest populære løsning til at forebygge graviditet.

Siden p-pillens frigivelse i 1966 har den lille runde pille revolutioneret millioner af kvinders liv. Trods sin beskedne størrelse ændrede den grundlæggende livet for halvdelen af jordens befolkning (dem som havde adgang til den). Den gav mulighed for at regulere familieplanlægningen, den gav en helt ny adgang til arbejdsmarkedet, til uddannelserne - den frigjorde kvinder - og deres seksualitet. 

Og for mange bedstemødre vil den lille pille stå som noget af det mest særlige, der skete i deres liv. Retten over egen krop som den gav adgang til i højere grad end nogensinde før. 

Men over det seneste årti har nye tendenser og muligheder vundet frem. En ny generation af kvinder stiller krav til indholdet i deres menstruationsprodukter - måske vi endda lægger tamponerne tilbage på hylden og griber ud efter den lille silikonekop eller menstruationstrussen. Og når vi skal beskytte os mod uønskede graviditeter, udfordrer vi i højere grad de gængse præparater, nogle skifter dem ud med diverse medtech-løsninger, som kan indikere det fertile vindue, hvis ikke vi går helt back to nature og uddanner os i vores egen krops signaler som temperaturmålinger og undersøgelse af vore udflåd for at kortlægge vores egen cyklus.

Manglende kortlægning af bivirkninger

Siden 2012 er antallet af recepter på p-piller dalet fra 388.258 til de 268.390. Et markant fald som taler ind i den strømning, vi ser. Unge kvinder der i højere grad tager deres helbred tilbage, hvor færre accepterer de bivirkninger som står skrevet med småt på indlægssedlen, når du åbner en ny pakke med hormonel prævention. Risiko for depression, migræne, vægtøgning, visse kræftformer, ja selv bivirkninger som selvmordstanker. 

I realiteten kender vi kun til et lille udsnit af bivirkningerne ved hormonel prævention. For der er aldrig lavet en national, bredt repræsenteret undersøgelse af dem. Ifølge læge, forsker og postdoc Amani Meaidi har der nok aldrig været interesse for det. Til trods for at langt størstedelen af kvinder i den reproduktive alder vil benytte sig af et hormonelt præventionsmiddel på et tidspunkt i deres liv. Men det ændrer sig nu.

Amani har sammen med to kvindelige kolleger startet Safe Choice. En national undersøgelse som har til formål at opdage, undersøge og beskrive bivirkninger ved brug af hormonel prævention. Og forskerholdets største udfordring har for engangs skyld ikke været at skaffe funding (takket være en stor donation fra Sygesikring Danmark på 6,5 mio. kroner) - selv om det normalt vil være den mest udbredte stopper for forskning i kvinderelaterede sygdomme og problemstillinger (kun 1-3% af de globale midler der gives til forskning, gives til områder der specifikt har med kvindesygdomme at gøre). Den største udfordring er lavpraktisk: At få svar tilbage på undersøgelserne, som sendes ud. 

Et spørgsmål om patientsikkerhed

Og det er vigtigt. For undersøgelsen er ambitiøs. Det er den største undersøgelse af hormonel præventions bivirkninger til dato. En million danske kvinder i alderen 15-45 er blevet eller bliver inviteret til undersøgelsen via eboks. Men lige nu svarer kun 10-15% tilbage. Og for at validere resultaterne skal minimum 50% svare tilbage. Og det gælder kvinder som har brugt eller bruger hormonel prævention - men også som ikke gør eller aldrig har. Og dét er uanset om du oplever bivirkninger eller ej. Det er vigtigt med en bred repræsentation for at opnå den optimale sammenligningsgruppe i undersøgelsen.

“Vi kender nogle af de store, alvorlige bivirkninger ved hormonel prævention, som registreres når de indtræffer. Men vi har også patienter som oplever humørsvingninger, vægtøgning, angst - og de registreres måske aldrig, fx fordi kvinderne ikke kæder dem sammen med deres prævention. Eller også anses de for små, at de ikke bliver taget alvorligt”.

Med sin hurtige talestrøm virker Amani Meaidi utroligt passioneret omkring kvinders helbred, og da vi spørger, hvad der motiverer hende, falder svaret hurtigt: “Jeg ser ikke det her, som et feministisk projekt eller mig selv som feminist. Jeg er læge, og jeg må konstatere, at forskningen på området er aldeles mangelfuld. Så det her er slet og ret et patientsikkerhedsspørgsmål. Det stemmer ikke overens med mit moralske kompas og min faglighed, at jeg rådgiver kvindelige patienter indenfor mit fagområde, gynækologien - uden at jeg har evidensen helt på plads. Og det har jeg ikke, det har vi som læger ikke. Vores forskning er decideret mangelfuld, når det kommer til præventions indvirkning”. 

Det er svært ikke at undres over, hvorfor dataen ikke allerede findes, når det er næsten 60 år siden, at p-pillen blev frigivet, hvorfor skal det tage så lang tid?

 “Det er et virkelig godt spørgsmål”, siger Amani, “Det er så komplekst. Kvinder har været forsømt i medicinsk forskning i århundreder. Lægemidler er testet på mænd, vi har brugt hankønsmus og ikke hunkønsmus i laboratorierne. Hele lægevidenskaben er funderet i ‘referencemanden’, og det givet er stort male bias. Det kommer til udtryk kulturelt, historisk, lægevidenskabeligt og politisk. Kvinden har været og er stadig underprioriteret i medicinens verden. Men vi ser et generationsskifte både blandt læger og patienter. Vi oplever kvinder, som er velsignet med rettigheder, deres bedstemødre har kæmpet for, men som også er klar til at stille nye og rimelige krav. Hvor vi før har været villige til at acceptere alvorlige bivirkninger som blodpropper og øget selvmordsrate, fordi friheden vi fik over vores egen krop var så kostbar, så siger yngre kvinder fra, trods årtier hvor læger, lærere i seksualundervisning, forældre har været enige om, at det er tilforladelige bivirkninger”. 

Forskning på frivillig basis

I dag findes der tre typer af hormonspiral, der alle afgiver forskellige koncentrationer af hormonet progesteron, der forhindrer graviditet. Og i sin seneste publikation har Amani Meaidi vist, at den hormonspiral, med den laveste dosis hormon, faktisk øger risikoen for ektopiske graviditeter mere end de andre hormonspiraler på markedet. Graviditeter uden for livmoderen som i værste tilfælde kan være livstruende. “Det er endda typisk den hormonspiral, som vi giver til yngre, fertile kvinder”, konstaterer Amani. Forskning, som hun vel at mærke har gjort i sin fritid, uden finansiering. Sådan er det faktisk med 80% af Amanis forskning, vurderer hun. Den laves på frivillig basis, uden finansiering. Også den hun har lavet i medicinske aborter, som har gjort, at 60% færre kvinder nu oplever komplikationer ved medicinsk abort. Det krævede noget så simpelt, som at rulle et e-kursus ud til gynækologer. Passionen for gynækologi som Amani besidder, står lysende klart for enhver få minutter inde i en samtale med hende. 

Måske der skal være færre men mere sikre præventionsformer?

Der er store forventninger til, hvad Safe Choice kan bidrage med. Et er at få kortlagt nye bivirkninger. “Der vil stort set altid opstå ny viden om et lægemiddels bivirkningsprofilr, efter det bliver rullet ud i den brede befolkning frem for i laboratorierne eller i de små kliniske studier, som bliver udført før lægemidlet kommer på markedet. Vi så fx det også med nogle typer af coronavaccinen, som først viste sig at give blodpropper, da den blev taget i brug af millioner af mennesker. Det er forventeligt. Og det er også derfor, det er vigtigt, at vi får så mange besvarelser tilbage som muligt. For uanset medicin, så skal vi altid kortlægge fordele og ulemper ved den, og det skal gerne være sådan, at der er flere fordele end ulemper, når vi ordinerer”. 

På sigt er det målet at kunne udvikle et digitalt værktøj, som kan vise en bruger, hvilken præventionsform er den mest skånsomme for netop hende. Heri vil man kunne indtaste diverse informationer med ens helbredsinformation og hermed også vælge den rette præventionsform med færrest mulige risici. Et bud på at bringe personalized medicine ind i præventionens verden, som før i tiden har været ordineret meget bredt uden så meget skelen til individet. 

“Jeg vil skabe så meget evidens på det her område som muligt - og ærligt talt: Igangsætte en debat blandt kolleger, måske ruske lidt i perspektivet om, at fordelene ved alle præventionsmidler opvejer ulemperne. Kan jeg vise, at den mindste hormonspiral har en meget ugunstig effekt uden at have den store fordel frem for andre hormonspiraler? For så skal vi måske rense ud i, hvilken prævention der er tilgængelig. Og vi burde have lige så store krav inden for hormonel prævention, som inden for andre lægemidler”.

Hvad kan du selv gøre?

• Deltag i undersøgelsen, hvis den er sendt til din eboks. Det tager ca. 20 minutter - og svar gerne uanset om du har oplevet bivirkninger eller ej.
  
  
• Når du er til samtale hos lægen for at tale prævention, så nævn alle gener du har, intet er for småt: Har du tendens til blærebetændelse? Hovedpine? En historik med blodpropper i familien? Også selv om du ikke selv kobler dets relevans til dit valg af prævention.
  
  
• Bed om information. Du skal vide, at hormonerne i præventionen påvirker alle kroppens organer. Og du skal kunne træffe den rigtige beslutning for dig på baggrund af den information. 

Læs mere om Safe Choice her.