The Health Gap: Hvorfor ved vi stadig mindre om kvinders sundhed?
Forestil dig, at du går til lægen med nogle symptomer.
Lægen slår op i sin lærebog.
Symptomerne passer ikke helt. De ligner noget – men ikke præcis det, der står i bogen.
Du får alligevel udskrevet medicin.
Den er testet.
Den er godkendt.
Den virker.
Bare ikke nødvendigvis på en krop som din.
For i årtier blev medicin nemlig primært testet på mænd.
Kvinder blev enten udelukket fra studier eller betragtet som biologiske afvigelser fra standarden.
Resultatet kalder forskere i dag the health gap – et systematisk hul i vores viden om kvinders sundhed.
Artiklen er skrevet af Cathrine Widunok Wichmand
Hvad er “the health gap”?
Før vi dykker ned i den historiske kontekst, som muliggører kønsgabet i sundhedsforskning, så lad mig forklare the health gap - sundhedsgabet:
The health gap udgør forskellen i viden, diagnose og behandling mellem mænds og kvinders sundhed på baggrund af årtiers underrepræsentation af kvinder.
Kvinder diagnosticeres senere end mænd for flere sygdomme
Kvinder oplever oftere bivirkninger fra medicin
Kvindespecifikke sygdomme er stadig underfinansierede i forskning
Kvinder har ringere chance for at overleve fatale sygdomme som fx et hjertetilfælde.
The healtgap eller kønsgabet i sundhed trækker spor over årtier og koster stadig dyrt for både kvinder og samfundet i sin helhed.
Et historisk syn på kvindekroppen
Vi skal dog længere tilbage end 1977 for at forstå, hvad der går forud for, at sådan en beslutning overhovedet kan træffes. Den afslører, hvor dybt forestillinger om køn har været indlejret, også i medicinen.
Vi ser allerede tilbage i antikken, at kvindekroppen ofte blev beskrevet som en form for biologisk afvigelse fra manden. Den græske læge Galen beskrev kvinder som en slags “ufuldstændige mænd”, hvor forskellen primært bestod i reproduktionsorganerne.
Hysteri var i århundreder en af de mest udbredte diagnoser i medicinen, som allerede beskrives på papyrusruller i Egypten, og som også nævnes af fx Hippokrates og Platon.
"Diagnosen" var en udbredt teori om, at livmoderen kunne vandre rundt i kroppen, og der hvor den 'satte sig fast', kunne den forårsagde sygdom. Ordet hysteri stammer fra det græske ord hystera, som betyder livmoder.
I perioder blev hysteri behandlet med drastiske indgreb – blandt andet kirurgiske fjernelser af reproduktionsorganer eller langvarig institutionsbehandling.
Og teorien og den voldsomme behandling for at komme hysteri til livs påvirkede medicinsk forskning i århundreder, helt op til 1900-tallet, som en måde at sygeliggøre og kontrollere kvinder på.
Men religion har også spillet en rolle for synet på kvindens krop. Hvordan er Eva skabt? Af et ribben fra Adam. Også i Tredje Mosebog beskrives menstruation som en urenhed.
Men ikke kun i kristendommen er menstruation blevet betragt som uren, du finder samme tanker i bl.a. Islam. Og det her syn på en naturligt forekommende biologisk funktion i kvindekroppen har i den grad bidraget til tabuisering af kvindekroppen.
Det har også sin berettigelse at nævne uddannelsessystemerne. Uddannelser var i århundreder forbeholdt mænd - først i 1875 fik Danmark sin første kvindelige studerende på en videregående uddannelse. Viden er også magt, så når man afholder halvdelen af befolkningen fra at uddanne sig, hvem skal så sige de lærde imod?
Men vi behøver slet ikke at gå så langt som til vores oldeforældres tid for at se de samme strukturer gentaget. I perioden 1920-1950 mente flere forskere, at menstruationsblod indeholdt såkaldte “menotoxiner” – giftstoffer, der kunne påvirke og slå både planter, mad eller dyr ihjel. I dag ved vi selvfølgelig, at menstruationsblod ikke indeholder giftstoffer.
Derfor er den historiske kontekst vigtig.
Den viser, hvordan strukturer og systemer har påvirket medicinen.
Og hvordan de i samspil har gjort, at viden om kvindekroppen stadig er begrænset.
Referencemanden: Da mandekroppen blev standard i medicin
Når historien er på plads, så kan vi gå dybere i den medicinske forskning. Langt op i det 20. århundrede blev mandekroppen betragtet som standardmodellen i medicinsk forskning.
Man ville betragte mandekroppen som standarden, referencen.
Kvindekroppen var en afvigelse fra standarden, en anomali.
Også dette syn blev systematisk integreret i forskningen verden over med begrebet 'the reference male', referencemanden på dansk. Referencemanden vil stå beskrevet ordret i utallige medicinske bøger fra midten af det 20. århundrede og årtier frem - også bøger som er blevet brugt indtil for nyligt.
Men modellen havde en alvorlig svaghed.
Naturen er mere kompleks end én standardkrop: en hvid mand i 20’erne, 170 cm høj og 70 kg tung. For at understrege det åbenlyse: Den gennemsnitlige patient er ikke en 70 kilo tung mand i 20’erne.
Denne tilgang til medicinsk forskning betød bl.a. at:
-
medicin blev udviklet og testet primært på mænd
-
symptomer på sygdom blev beskrevet ud fra, hvad man så mandlige patienter
-
diagnostiske kriterier blev udviklet på baggrund af mandlige data
Idéen var grundlæggende, at den gennemsnitlige patient er en mand. Det ved vi jo godt er løgn, men det var udgangspunkt. Man kunne ikke - eller ønskede ikke - at rumme, at resultaterne af forskningen og forsøgene kunne falde markant anderledes ud, hvis man inkluderede en kvindekrop. Kvindekroppen har en anden biologi end mandekroppen.
Det påvirker resultaterne. Men det blev anset for besværligt - også fordi det blev for dyrt.
Referencemanden påvirker dog ikke kun medicin – også design og sikkerhed i hverdagen.
I årtier blev bilers sikkerhedssystemer testet med crash-test dukker baseret på mandekroppen.
Det betyder, at kvinder i gennemsnit har omkring 73 % højere risiko for at komme alvorligt til skade i bilulykker, fordi sikkerhedssystemer som airbags og sikkerhedsseler er designet ud fra mandlige kropsmål.
Ikke kun kvinder blev udelukket ved brugen af referencemanden. Det samme gjorde ældre mennesker, børn, personer med en anden etnicitet end den hvide mands.
Og sådan opstår videnshuller.
Hvordan kvinder blev udelukket fra medicinsk forskning
Når mandekroppen først var blevet gjort til standarden i forskningen, blev næste skridt at udelukke kvinder helt fra mange studier.
Et var af de måske besværliggjorde forskning. Men man mente også, at man af sikkerhedshensyn var nødt til decideret at ekskludere kvinderne.
Den bevægelse tog fart, da man i 1960’erne oplevede flere lægemiddelskandaler – især efter forsøg med thalidomid, som blev givet til gravide for at mindske graviditetskvalme men som endte med at forårsage alvorlige misdannelser hos tusindvis af børn.
Det rystede omverden, og som reaktion indførte den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA i 1977 retningslinjer, der anbefalede at udelukke kvinder i den fertile alder fra tidlige kliniske forsøg. Men retningslinjerne var så brede, at mange forskningsmiljøer i praksis helt undlod at inkludere kvinder i studier.
Resultatet af den beslutning blev, at millioner af kvinder reelt blev udelukket fra tidlig medicinsk forskning i mere end et årti. Dette forbud blev først løftet i 1993 i USA, og i EU tog man først livtag med den tankegang i 2000'erne.
Konsekvensen blev et enormt datagab i forståelsen af kvinders sygdomme, medicinske behandlinger samt bivirkninger.
Hvornår begyndte man at tage kvinders sundhed alvorligt?
Med NIH Revitalization Act i 1993 gjorde man det obligatorisk at inkludere kvinder i kliniske studier finansieret af staten. Siden da er repræsentationen blevet bedre - i dag ser vi dog fortsat ikke den samme ratio 1:1 mellem kvinder og mænd i kliniske studier.
Mange forskere mener stadigvæk, at vi kun er i begyndelsen af at forstå de biologiske forskelle mellem kønnene, som kan påvirke diagnose og behandling. Det er ikke underordnet, at både mænd og kvinder inkluderes i forskning. En gennemgang i The Lancet peger på, at forskelle mellem køn kan påvirke:
-
Sygdomsforekomst
-
Symptomer
-
Sygdomsforløb
-
Respons på behandling.
Alligevel analyserer mange studier stadig ikke resultater opdelt efter køn.
Hvordan viser “the health gap” sig i dag?
I dag kan man fortsat se konsekvenserne af årtiers forskningsbias i vores moderne sundhedsvæsen. Vi ser det fx ved sendiagnosticeringer.
Et dansk studie, der analyserede data fra hele befolkningen, viste, at kvinder i gennemsnit diagnosticeres senere end mænd for en række sygdomme – blandt andet diabetes, kræft og neurologiske lidelser.
Et klassisk eksempel er hjerteanfald.
I mange år blev symptomer på hjerteanfald beskrevet ud fra mandlige patienter: trykkende smerter i brystet, der stråler ud i venstre arm.
Kvinder oplever ofte andre symptomer – for eksempel kvalme, ekstrem træthed, åndenød eller smerter i ryg og kæbe.
Når symptomerne ikke passer til lærebogens “klassiske” billede, kan diagnosen blive overset eller forsinket - ved et hjerteanfald kan det koste liv.
Forskningen pegede også på, at symptomer hos kvinder ofte:
-
tolkes anderledes
-
anses som “atypiske”
-
eller tilskrives psykologiske faktorer.
Vi ser det også ved medicin - både ved effekt, dosis og bivirkninger. Kvinder reagerer ofte anderledes på medicin end mænd.
Forklaringen ligger blandt andet i biologiske forskelle.
Kvinder har en hormoncyklus, en anden fedtfordeling og en anden enzymaktivitet i leveren.
Alle faktorer som kan påvirke, hvordan lægemidler nedbrydes i kroppen.
Et kendt eksempel er sovemidlet zolpidem, som blandt andet findes i medicinen Ambien.
I 2013 måtte den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA halvere den anbefalede dosis til kvinder, efter forskning viste, at kvinder nedbryder stoffet langsommere end mænd – og derfor havde større risiko for bivirkninger som døsighed og trafikulykker dagen efter.
Du ser det også ved psykiatriske diagnoser som fx ADHD, hvor kvinder i høj grad sendiagnosticeres, ofte først når burnout er sket i voksenårene.
Den mest almindelige biologiske proces, vi ved mindst om
Et tredje sted hvor videnshuller ses er i forskning af kvindespecifikke sygdomme. Flere sygdomme, der primært rammer kvinder, har historisk været underprioriteret i forskning.
Eksempler inkluderer:
-
endometriose
-
menopause
-
autoimmune sygdomme
-
menstruationsrelaterede lidelser
Det betyder, at mange patienter stadig oplever lange diagnosticeringsforløb. Endometriose er et godt eksempel: I gennemsnit går der omkring syv år fra en patient første gang søger læge til diagnosen stilles.
Den mest almindelige biologiske proces, er den vi ved mindst om: Menstruationen.
Indtil for få år siden fandtes der eksempelvis ingen standarddefinition på “normal menstruationssmerte” i medicinsk forskning.
The health gap er ikke kun et abstrakt forskningsproblem.
Det viser sig i alt fra medicindoser til trafiksikkerhed – og i sidste ende i menneskers helbred.
Den økonomiske og sociale pris for health gap
The health gap påvirker ikke kun enkeltpersoners livskvalitet.
Den påvirker hele samfundet.
Ifølge analyser fra McKinsey og World Economic Forum lever kvinder globalt 25 % flere af deres leveår med dårligere helbred end mænd.
Forskerne anslår samtidig, at lukning af kønsgabet i sundhed kan skabe op mod 1 billion dollars i økonomisk værdi hvert år globalt. Men nye tal fra Dansk Erhverv, 2026 viser også, at hvis sundhedsforskellen mellem kvinder og mænd udlignes, så kan det bidrage med et årligt løft på 1% af BNP svarende til ca. 30 mia. kr i Danmark alene.
Hvis vidensgabet mellem mænd og kvinder blev lukket, kunne det føre til:
-
færre sygdomsår
-
højere arbejdsdeltagelse
-
lavere sundhedsudgifter
Så for at få alle med ombord:
Det er ikke kun en ligestillingssag.
Det er også en samfundsøkonomisk investering.
Mod nye horisonter for kvinders helbred
Heldigvis er man langsomt ved at rette op på årtiers fejlbehæftede beslutninger. I de seneste år er der sket markante fremskridt. Flere forskningsfelter fokuserer nu specifikt på kvinders sundhed, blandt andet:
-
reproduktiv medicin
-
hormonforskning
-
menopause
-
cyklusbaseret medicin
Samtidig er nye teknologiske områder som bl.a. femtech vokset frem, hvor digitale løsninger udvikles til at forstå og forbedre kvinders sundhed. Det skubber også til de traditionelle områder.
Der er også kommet et større fokus på kønsopdelte data i medicinsk forskning. Men desværre peger flere forskere fortsat på, at der mangler:
-
finansiering
-
større datasæt om kvinder
-
mere kønsspecifik medicin.
Tag bare den danske læge Amani Meaidi, som vores interview med hende fortæller, at hun fortsat er nødt til at foretage det meste af sin forskning i hormonel prævention på frivillig basis = uden løn (som normalt vil dækkes af forskningsmidler både fra det offentlige og private).
Fremtiden: Fra “one-size-fits-all” til præcisionsmedicin
I mange år har medicinen taget udgangspunkt i den samme standard: en hvid mand på 170 cm. Uanset om patienten i virkeligheden var en sort kvinde på 160 cm.
I dag bevæger forskningen sig heldigvis mod præcisionsmedicin. Behandling tilpasset den enkelte patient. I den model er køn en vigtig biologisk faktor.
Det kan betyde, at fremtidens forskning i højere grad vil fokusere på:
-
kønsforskelle i sygdom
-
hormonelle påvirkninger
-
individuelle behandlingsstrategier
Man vil bevæge sig fra medicin til mænd, som skal virke for alle, til at lave medicin til alle, der virker for alle.
The health gap er ikke opstået, fordi kvindekroppen er mere mystisk eller sværere at forstå end mandekroppen.
Den er opstået, fordi medicinsk forskning i årtier har taget udgangspunkt i én type krop – og behandlet den som standarden.
Det er en virkelighed, milliarder af mennesker lever med.
Når symptomer misforstås.
Når medicin virker anderledes.
Når sygdomme opdages for sent.
Konsekvenserne af dette vidensgab påvirker stadig diagnoser, behandlinger og forskning i dag.
Men noget er ved at ændre sig.
Flere forskere retter nu blikket mod de biologiske forskelle mellem køn, og nye teknologier giver mulighed for at indsamle data, vi tidligere ikke havde adgang til.
Det betyder, at fremtidens medicin forhåbentlig ikke længere vil tage udgangspunkt i én standardkrop.
Men i mennesker.
Kilder
-
Nature Communications – diagnostic delays study
-
The Lancet – sex differences in medicine
-
NIH Office of Research on Women’s Health
-
World Economic Forum & McKinsey Health Institute
-
Caroline Criado Perez – Invisible Women
