8 kvinder der har ændret forskningen i kvinders sundhed
.Kvinders sundhed har historisk været underprioriteret i medicinsk forskning. I mange år blev medicin primært testet på mænd, og sygdomme der primært rammer kvinder – som endometriose, PCOS og fertilitetsproblemer – har fået langt færre forskningsmidler og opmærksomhed.
Den skævhed i systemet og huller i vores viden om kvindekroppen beskrives som The health gap - kønsgabet i viden om sundhed og helbred.
Men der er kvinder derude som på hver deres måde har skubbet eller stadig skubber til systemet og dets strukturer, og som ihærdigt prøver at lukke gabet mellem kvinder og mænd.
De syv kvinder herunder har i den grad været med til at ændre forståelsen af fertilitet, menstruation og kvindesundhed gennem forskning, innovation og teknologi.
Kvinderne fortjener opmærksomheden – de inspirerer nemlig os til at fortsætte kampen for at udbrede viden om kvinders sundhed.
Selv om vi er kommet langt, så er der lang vej igen.
Artiklen er skrevet af journaliststuderende Sarah Majgaard, redigeret af Cathrine Widunok Wichmand
Hvorfor er forskning i kvinders sundhed vigtig?
I mange år blev kvinders sundhed ikke prioriteret i medicinsk forskning - kvindekroppen blev systematisk afskåret forskning. Dette er først blevet ændret ved lov i USA i 1993 og i EU-regi i 00’erne.
Det har haft store konsekvenser for kvinder, og det har kostet liv. Det betyder bl.a. i dag, at sygdomme, der primært rammer kvinder som endometriose, PCOS og graviditetsrelaterede komplikationer, stadig oplever et stort videnshul og mindre forståelse og anderkendelse end så mange andre sygdomme.
I dag arbejder forskere og virksomheder verden over på at lukke dette vidensgab gennem ny forskning i fertilitet, hormonel sundhed, graviditet og menstruationscyklus etc., men det vil fortsat tage tid, før hullet er lukket.
👉 Vil du dykke mere ned i kønsgabet og forstå, hvad referencemanden er, så læs artiklen her.
Amani Meaidi (ca. 1990-)
Danske Amani Meaidi er læge og forsker og den yngste på listen. Det til trods har hun allerede opnået en hel del. I 2022 vandt hun Ph.d. Cup for sin forskning i behandling af kraftig menstruation
👉 Læs vores interview med Amani Meaidi her.
Amani Meaidi har en Ph.d fra Københavns Universitet i Public Health & Epidemiology. Hun har bl.a. forsket i bivirkninger ved lægemidlet tranexamsyre, der bruges i behandling af kraftig menstruation.
👉 Hvad er kraftig menstruation? Læs artiklen om menoragi og bliv meget klogere.
Ikke nok med det, Amani Meaidi er aktiv i samfundsdebatten om kvinders sundhed og patientsikkerhed. Hun har deltaget i flere forskningsprojekter, som omhandler alt fra medicinsk abort til hormonel prævention. Hun har bl.a. startet forskningsprojektet Safe Choice, som vi interviewede hende om i 2023, som vil kortlægge bivirkninger og risici ved hormonel prævention.
Amani Meaidis arbejde er ekstremt vigtigt. Hendes kontinuerlige (frivillige!) forskning i hormonel prævention er med det til kaste et lys, hvor der intet var. Hormonel prævention har som medicingruppe været underbelyst historisk med store omkostninger for den enkelte patient.
Ida Tin (1979-)
Hvis du har hørt begrebet ‘fem-tech’, så har du også hørt om danske Ida Tin. Hun er nemlig stifter af appen Clue, den første cyklustracking-app på markedet, som grundlagde hele fem-tech-industrien. Teknologi som på forskellig vis har sat kvinders sundhed i centrum med formålet om at forbedre den, men som absolut har haft sværere ved at skaffe kapital i de tidlige år.
Clue er i dag en af verdens mest brugte cyklustrackere, og dataen i appen er også blevet brugt i forskning til at fremme viden om kvinders sundhed.
Som Ida Tin selv har udtalt, er hun hverken læge, programmør eller videnskabskvinde. Derimod er hun forfatter, projektleder og en iværksætter med ben i næsen, som har formået at skabe en app, som i dag hjælper op mod 10 millioner brugere om dagen med indsigter omkring deres cyklus
👉 Nysgerrig på, hvad sker der i kroppen i hver fase af din cyklus?
Ida Tin har med Clue startet en hel industri som på godt og ondt vil bidrage til kvinders sundhed og ikke mindst gøre samtalen omkring den både synlig og tilgængelig – for den enkelte bruger som i samfundet.
Sara Naseri (fødselsår ukendt-)
Sara Naseri er også dansk og uddannet læge fra Aarhus Universitet og medstifter af Qvin, en virksomhed, der forsker i og arbejder for, at vi begynder at bruge menstruationsblod som en vigtig biomarkør, og til at screene kvinders helbred.
Menstruationsblod har altid været en overset kilde til sundhedsdata, selv om forskning i dag viser, at blodet indeholder mange af de samme biomarkører som en almindelig blodprøve og potentielt helbredende stamceller. I det 20. århundrede troede forskere endda, at menstruationsblod var decideret giftigt - fyldt med ‘menotoxiner’.
👉 Læs: Historien om samfundssynet på kvindekroppen, kort fortalt.
Den teori, ligeså tosset og falsk den er, har holdt ved. Det viste sig også, da Naseri første gang tilbage i 2015, efter at være blevet tilknyttet Stanford Universitet som forsker i kvindesygdomme, ville teste menstruationsblod i et laboratorium. Her blev hun faktisk afvist – da lederen mente, at menstruationsblod var ulækkert. Ret vildt at tænke på - også i den tid vi lever i nu. Når man tænker på, hvor meget viden der potentielt går tabt.
Med det innovative menstruationsbind Q-pad udviklet af Qvin opsamles menstruationsblod til analyse. Naseri viser tydeligt ambitionen om at udfordre den måde, vi traditionelt indsamler sundhedsdata på for at kunne vinde langt større indsigt, end vi har på nuværende tidspunkt. Hendes arbejde gør det muligt at lave mere personlige og præcise sundhedsundersøgelser for kvinder, samtidig med at det bidrager til at lukke kønsgabet i forskning.
Med base i Californien, samarbejder Qvin og Naseri med forskere og klinikker på verdensplan for at forstå menstruationsblodets potentiale endnu bedre. På sigt håber de, at kunne forbedre forebyggelse og hurtigere behandle kvinderelaterede helbredstilstande.
Henriette Svarre Nielsen (1971-)
En af de stærkeste nutidige forskere i kvinders sundhed er Henriette Svarre Nielsen, endnu en dansker, vi kan være stolte af.
Henriette Svarre Nielsen er professor og overlæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital med fokus på kvinders reproduktive sundhed, infertilitet, immunologi og graviditetstab
Hun er en force of nature. Hun har startet flere markante og store forskningsprojekter, bl.a. CoPL, Copenhagen Pregnancy Loss, som undersøger, hvorfor graviditeter går tabt og søger mere viden om årsager og mulige forebyggende strategier.
Hvert år taber danske kvinder op mod 20.000 graviditeter - og din risiko for at opleve et graviditetstab livet igennem er op mod 25%. Før i tiden ville man sige “op på hesten” og måske bebrejde kvinden. Gennem CoPL har vi allerede nu lært, at graviditetstab i ligeså høj grad skyldes en mandlig faktor. Vi har fundet flere behandlingsmetoder, som kan forhindre tabet. Og hvis vi kan forhindre blot en mindre procentdel af de 20.000 tabte graviditeter, så gør vi også noget ved et samfundsmæssigt problem; vores lave fødselsrate.
Derudover er hun founder og bestyrelsesforperson for NGO’en Maternity Foundation, der arbejder for at forbedre sundheden for gravide kvinder og nyfødte, og reducere dødeligheden for mødre og spædbørn i U-lande.
Svarre Nielsen er en pioner inden for kvinders sundhed og en markant fortaler for øget fokus på forskning i kvinders sundhed. Hun taler åbent om sundhedssystemets mangel på viden - og hvad der skal til for at opnå den - når det kommer til kvindekroppen.
Gennem både forskning og praktisk indsats viser Svarre Nielsen, hvordan øget fokus på kvinders sundhed kan skabe konkrete forbedringer for kvinder og børn – både i Danmark og globalt.
Mary Beatrice Davidson Kenner (1912-2006)
Vidste du, at det moderne menstruationsbind blev revolutioneret af den amerikanske opfinder Mary Beatrice Davidson Kenner?
Kenner patenterede i 1965 et elastisk ‘sanitetsbælte’. Bæltet holdt bindet på plads med elastiske stropper rundt om livet og gennem benene, så kvinder kunne bevæge sig frit under menstruationen – længe før moderne bind og menstruationstrusser blev almindelige.
👉 Læs artiklen om menstruationsproduktets udvikling i historien her.
Kenners vej til succes med opfindelsen blev desværre lang, da virksomheder nægtede at investere i hendes produkt, så snart de fandt ud af, at hun var sort. Hun endte derfor med aldrig at tjene penge på hendes opfindelse.
Efter patentets udløb havde hun ikke råd til at købe et nyt, så andre kommercielle virksomheder stjal hendes idé og lavede små ændringer, som blev grundlaget for det menstruationsbind, vi kender i dag.
Hun fortsatte dog med at opfinde, og selv i dag længe efter hendes død holder hun rekorden med flest patenter for en afro-amerikansk kvinde.
Kenners patent lagde fundamentet for moderne menstruationsprodukter og har haft stor indflydelse på kvinders komfort og daglige rutiner på verdensplan
👉 Flow er en female founded, dansk virksomhed - se vores menstruationstrusser her.
Virginia Apgar (1909-1974)
Amerikanske Virginia Apgar revolutionerede i 1952 processen omkring helbredstjek af nyfødte gennem ‘Apgar-scoren’.
Apgar-scoren er en metode, hvorpå man hurtigt vurderer et spædbarns sundhed kort efter fødslen: Ud fra fem observationer foretaget mindre end et minut efter fødslen, måles spædbarnets velvære på en skala fra 1-10. Hvis du har født, så har du også hørt om dit barns Apgar-score.
Metoden har sidenhen været standard praksis på fødeklinikker, og bruges den dag i dag.
Apgar brugte det meste af sit liv i tjeneste som læge. Hun var en stor fortaler for at forbedre mødre og spædbørns sundhed gennem læring og vidensdeling.
Udover at være praktiserende læge på Columbia-Presbyterian Medical Center i USA var hun også aktiv i forskning, og publicerede i løbet af hendes liv 60 videnskabelige artikler, bl.a. med fokus på anæstesi på spædbørn.
Virginia Apgar forbedrede ikke bare nyfødtes overlevelsesrate, men også fødselpraksissen for kvinder. Hendes arbejde banede vejen for kvindelige forskere og læger inden for obstetrik, neonatologi og pædiatri.
Nielsine Nielsen (1850–1916)
Vi slutter med endnu en dansk kvinde. Nielsine Nielsen var ikke bare den allerførste kvindelige student i Danmark, men også den første kvindelige akademiker og læge. Ret vildt, ikke?
Hendes vej til toppen var dog lang og sej, da mandlige læger og akademikere gang på gang forsøgte at sætte en stopper for hendes uddannelse.
Hendes ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet i 1874, om at få lov til at studere medicin - selv hun var kvinde, startede i den grad en samfundsdebat, og den gjorde, at kvinder året efter i 1875 fik adgang til universitetsuddannelser landet over.
I 1885 bestod Nielsen som første kvindelige studerende sin lægeeksamen på Københavns Universitet.
Nielsen havde et stort ønske om at specialisere sig i gynækologi, men hun måtte rejse ud af landet i sit forsøg på det. Desværre lykkedes hun aldrig med at specialisere sig, da modstanden fra hendes mandlige kolleger var for stor.
I stedet etablerede hun sig i 1889 som praktiserende læge i København.
Nielsen stoppede dog ikke med at skabe forandring, og hun var en stor fortaler for kvinders ret til lige adgang i uddannelsessystemet.
Hendes historie minder os om, hvor langt vi har flyttet os på kort tid. Men den viser også, at vejen dertil er brolagt med både strukturelle og systematiske udfordringer.
Mary Putnam Jacobi (1842–1906)
Mary Putnam Jacobi var en af de første læger, der brugte videnskabelig forskning til aktivt at udfordre medicinske myter om kvindekroppen.
I en tid hvor kvinders adgang til uddannelse var meget besværet, tog Jacobi tre uddannelser. En farmaceutisk uddannelse og efterfølgende en lægeuddannelse i 1864. Men Jacobi var utilfreds med niveauet på kvinders medicinske uddannelse i USA og rejste derfor til Paris for at studere videre. Her blev hun optaget på den prestigefyldte École de Médecine ved Universitetet i Paris – som en af de første kvinder nogensinde – og hun dimitterede i 1871 med en prisvindende afhandling.
Særligt hendes forskning i menstruation og kvinders fysiologi har været vigtig. I slutningen af 1800-tallet var det en udbredt opfattelse blandt læger, at menstruation gjorde kvinder fysisk og mentalt svagere – og derfor uegnede til uddannelse og arbejde. Jacobi udfordrede idéen gennem et omfattende forskningsprojekt, der indsamlede fysiologiske data om kvinders helbred og præstation gennem hele menstruationscyklussen.
Hun konkluderede i 1876, at der ikke fandtes videnskabeligt grundlag for, at kvinder skulle hvile eller begrænses under menstruation. Og det vandt hende en stor pris fra Harvard University.
Jacobi brugte dermed videnskaben til at skabe markante opgør med myter om kvindekroppen. Hendes forskning blev et vigtigt argument i kampen for kvinders adgang til uddannelse, og hun udgav sideløbende mere end 100 videnskabelige artikler og bøger inden for blandt andet neurologi, pædiatri og medicinsk uddannelse. Hun etablerede også en lægepraksis, stiftede organisationer, som kæmpede for kvinders adgang til medicinske professioner og højere uddannelse.
I dag anses hendes arbejde som et tidligt eksempel på det, man kalder kønsbevidst medicinsk forskning.
Føler du dig inspireret?
Det håber vi. Og her kommer så en opfordring: Skal vi ikke give nogle af kvinderne plads i vores fælles rum?
Alle disse kvinder mødte modstand - svær adgang til uddannelse, manglende adgang til laboratorier, manglende funding til at forske. Alle, uden undtagelse, har fundet et helt enormt mod tiltrods for omstændigheder og omgivelser - og de er blevet ved. Det mod burde udstilles.
Landets statuer er blevet optalt: 43 statuer af kvinder med historisk betydning, mens der tilsvarende er 484 statuer af mænd. Kvinderne? Ofte afklædt. Måske du læste historien om de afklædte kvinder i vinterkulden få striktøj på.
Heldigvis er den statistik ved at ændre sig, da Kulturministeriet har afsat de første midler under Statens Kunstfond til netop at ændre billedet. Konkret er der sat ti millioner kroner af til statuer af markante kvinder i historien, og har man brug for inspiration, så vil vi mene, at alle otte kvinder på denne liste, deres mod og indsats for at lukke kønsgabet gør dem mere end fortjente til at blive husket i al fremtid.
FAQ: forskning i kvinders sundhed
Hvorfor er kvinders sundhed underforsket?
Historisk har kliniske studier primært inkluderet mænd, hvilket har skabt et vidensgab om kvinders sygdomme og medicinreaktioner.
Hvem forsker i kvinders sundhed i dag?
Det gør en bred faggruppe heldigvis - fra sociologer til læger. Særligt forskere inden for gynækologi, fertilitet, epidemiologi arbejder i dag på at forbedre forståelsen af kvindekroppen, også i samspil med indsigter fra fx femtech.
Hvilke sygdomme betegnes som kvinderelaterede sygdomme?
Sygdomme der primært rammer kvinder eller er knyttet til kvinders reproduktive sundhed, som fx endometriose, PCOS og fertilitetsproblemer.
Hvorfor er forskning i kvinders sundhed vigtig?
Det koster samfundet dyrt hvert eneste år, når kvinder diagnostiveres for sent eller ukorrekt, deres behandling ikke virker som man forventede eller bivirkninger ved behandling er for store. Det koster samfundet dyrt ved bl.a. længere sygdomsforløb og tabt arbejdsstyrke.
Bedre forskning understøttet af flere midler kan føre til tidligere diagnosticering, bedre behandlinger og større forståelse af sygdomme, der påvirker kvinders sundhed og livskvalitet .
Kilder:
“SUNDHED I KØNSPERSPEKTIV”, KVINFO (kilde)
“Fra sundhedsgab til økonomisk gevinst”, Dansk Industri (kilde)
“Virginia Apgar”, McKelvie, L., (kilde)
“Danske Ida Tin har rejst 220 millioner til sit tyske startup”, Kjær, S. (kilde)
“Din telefon som prævention? Det kan lade sig gøre. Danske Ida Tin har skabt en potentiel verdenssensation” Arrouas, M. (kilde)
“Nielsine Nielsen, 1850-1916”, Olsen, P.O. (kilde)
“Hun studerer sikkerhed ved medicinsk abort og prævention”, Lundbeckfonden (kilde) “'It's a very unique biological specimen': What menstrual blood can reveal about your health” Ong, S., BBC (kilde)
“Forskningsprojekt Safe Choice”, Region Hovedstaden (kilde)
“30-årige Sara har opfundet et menstruationsbind, der kan opdage kræft. Lederen af laboratoriet syntes, det var klamt”, Schelde, N. (kilde)
“Sara Naseri: Unleashing the Potential of Menstrual Blood”, Morgan, K. (hkilde)
“Hun skal se dem i øjnene og fortælle, at der ikke længere er liv i maven. Og svare på et hjerteskærende spørgsmål”, Qvist, S. (kilde)
“Overlæge Henriette Svarre Nielsen: Dét er nøglen til at forhindre og lindre kvindesygdomme”, Hilton, B. (kilde)
“Mary Beatrice Kenner: The Inventor Who Changed Women’s Lives”, Stamper, P. (kilde)
