Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Sundhed og sex

Pas godt på din livmoderhals: Har du husket dit celleskrab?

Forfatter: Emma Libner

Hvis dit CPR-nummer ender på et lige tal, har du muligvis set den før. Invitationen til screening for celleforandringer, som med jævne mellemrum lander i alle 23-64-årige kvinders e-boks. Men hvad er celleforandringer egentlig? Og hvordan skal du forholde dig, hvis først du har fået konstateret forandringer i cellerne på livmoderhalsen? 

I artiklen her tager vi et kig på, hvad det betyder at få konstateret celleforandringer, og hvad du kan gøre for at passe bedst muligt på din kære livmoderhals (spoiler: Celleforandringer er ikke så skræmmende og mystiske, som de lyder!).

Sig goddag til din livmoderhals

Når lægen undersøger for celleforandringer, kigger vedkommende på det område af livmoderhalsen, som også kaldes for livmodermunden. Livmoderhalsen udgør den smalle del af din livmoder, og i bunden af den sidder livmodermunden. Set nedefra ligner den en lille donut med et hul i midten. Det er herfra blodet løber ud, når du har menstruation, og også her sæd kan passere igennem og videre op til livmoderen, hvis du har sex under din ægløsning og ikke bruger prævention for at forhindre at blive gravid. 

Området, hvor livmodermunden og livmoderhalsen mødes, kaldes også for en overgangsslimhinde, og her kan man være særligt sårbar over for celleforandringer. Når cellerne i slimhinden ændrer udseende - uanset årsagen - betegnes det som celleforandringer. I et mikroskop vil disse celler se unormale ud sammenlignet med slimhindens øvrige celler. Forandringerne inddeles i sværhedsgrader fra lette til svære. 

Mange celleforandringer skyldes ofte en harmløs betændelsestilstand i slimhinden, som går væk af sig selv igen, men de kan også skyldes forstadier til kræft forårsaget af HPV, som er en type virus, der smitter ved seksuel kontakt. Derfor har vi i Danmark siden 2006 haft et landsdækkende screeningstilbud, som er sat i verden for at opdage og behandle celleforandringer, før de risikerer at udvikle sig til kræft. 

Celleforandringer er ikke farlige i sig selv

Screeningstilbuddet er i praksis blot en tur forbi lægen til en gynækologisk undersøgelse, hvor du ligger på briksen, mens lægen med en lille børste børster - eller skraber - overfladen af din slimhinde i bunden af livmoderhalsen for at opsamle celler, som kan sendes til mikroskopisk undersøgelse. Selve celleskrabet - eller smear-testen, som det også kaldes - er hurtigt overstået, og de fleste mærker ikke det store til det. Måske et lille niv. Dog kan der opstå lidt pletblødning så et trusseindlæg i tasken eller at tage dine Flows på fra morgenstunden, kan være ret rart. 

Hvis din læge efter celleskrabet så nævner ordet “celleforandringer”, skal du ikke blive bange eller gå i panik. Faktisk får cirka 15.000 kvinder herhjemme hvert år konstateret celleforandringer. “Kun” lidt under halvdelen af dem - cirka 6.000 - ender med at blive sendt videre til behandling for forstadier til livmoderhalskræft. Vi ved dog fra forskningen, at det kun er cirka én procent af alle lette celleforandringer, som udvikler sig til kræft, mens det samme gør sig gældende for mellem 5 og 15 procent af tilfældene med svære celleforandringer. 

Regelmæssig screening mindsker risikoen for kræft

Når flere bliver sendt videre til kontrol eller i behandling, skyldes det, at man ikke på forhånd kan sige, hvilke celleforandringer, der vil udvikle sig og blive til kræft. Både HPV-infektion og celleforandringer kan godt gå i sig selv igen, men hvis de først har udviklet sig til kræft, kan sygdommen ikke gå væk af sig selv. Derfor er det SÅ vigtigt, at du kommer af sted til dit celleskrab, når invitationen lander i e-Boks. Det er virkelig “no biggie” at få udført skrabet, det tager vitterligt sekunder fra du ligger på lejet alt i alt, og studier viser, at regelmæssig screening for celleforandringer mindsker risikoen for at udvikle livmoderhalskræft med helt op til 90 procent. 

Det kan måske virke lidt bøvlet at skulle til lægen med jævne mellemrum over en længere årrække. Men omvendt, så tænk, at vi har en kræftform, som vi stort set kan forhindre med hjælp fra en simpel smear-test!


Så pas godt på dig selv og din livmoderhals <3

 

PS: Er du allerede vaccineret mod HPV, bør du stadig blive tjekket for celleforandringer. Selvom HPV-vaccinen yder en høj beskyttelse mod livmoderhalskræft, beskytter den ikke mod alle de typer af HPV, som kan give anledning til celleforandringer og kræft i livmoderhalsen.

Kilder: Cancer.dk, sundhed.dk

Flere artikler

Guide: Det skal du vide om din første menstruation

Guide: Det skal du vide om din første menstruation

Den første menstruation. Også kaldet menarcken (ligesom de sidste menstruationer kaldes menopausen). For de fleste en oplevelse, en dag, et øjeblik, som man vil huske resten af livet. En milepæl de...

Hvordan hænger menstruation og humørsvingninger sammen?

Hvordan hænger menstruation og humørsvingninger sammen?

Du kender det helt sikkert. Det, der plejer at føles overkommeligt, er pludselig totalt uoverskueligt. Du vrisser af din mor. Din kæreste irriterer dig. Tøjet sidder forkert. Overskuddet er i minus...

Motion og menstruation: Få det bedste ud af din træning i løbet af din cyklus

Motion og menstruation: Få det bedste ud af din træning i løbet af din cyklus

Forfatter: Emma Libner Da jeg og de andre piger i min klasse begyndte at få menstruation i folkeskolen, talte vi ikke med hinanden om det. Der var ingen tøsesnak i skolegården, ingen søsterlig udv...

Hvad er udflåd?

Hvad er udflåd?

Alle raske piger og personer med en feminiseret krop vil, fra de kommer i puberteten, opleve at have udflåd i trusserne. Det kan skifte farve og konsistens, ligesom mængden også kan variere. Nogen ...