Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Hvad er udflåd? Farve, lugt og cyklus forklaret

    Alle raske piger og personer med en feminiseret krop vil fra puberteten opleve udflåd i trusserne. Ofte kommer udflådet faktisk før den første blødning, menarken. Udflåddet kan ændre:

    • Farve

    • Konsistens

    • Mængde

    • Lugt

    Og ja – det kan føles både irriterende, vådt, mystisk og lidt forvirrende. Men her er sandheden:

    Udflåd er ikke klamt. Det er ikke forkert. Det er et tegn på, at din krop fungerer. Og det har en virkelig vigtig funktion i din krop.

    Lad os dykke ned i, hvad udflåd egentlig er – og hvorfor det er ret genialt.

    👉 Vil du nørde hvad forskellen er på udflåd og livmoderhalsslim, så læs artiklen her.

    Hvad er udflåd helt præcist?

    Udflåd (vaginalsekret) er en fællesbetegnelse for alt det, der kommer ud af skeden og består af:

    • Blod

    • Cellerester

    • Ophidselsesvæske

    • Mælkesyrebakterier (lactobaciller), der holder miljøet sundt og bakterier på afstand

    • Små mængder naturlige mikroorganismer

    Skeden har faktisk ingen kirtler. Det meste af udflåddet stammer fra livmoderhalsen og fra væske, der passerer gennem slimhinden. Vil du vide hvad livmoderhalsslim er, så læs artiklen her.

    Det er altså en biologisk proces – ikke “noget kroppen udskiller, fordi noget er galt”.

    👉 Se vores udvalg af trusser med lav absorbering, som erstatter trusseindlæg her.


    Hvorfor har vi udflåd?

    Udflåd har tre vigtige funktioner hos dig: 

    1. Det holder skeden ren (selvrensende funktion)

    Udflåd skyller disse ud af kroppen:

    • Døde celler

    • Bakterier

    • Snavs

    Det er derfor, du ikke skal vaske dig indvendigt. Skeden er selvrensende. Indvendig vask kan forstyrre pH-balancen og gøre mere skade end gavn.

    2. Udflåd beskytter mod infektion

    Udflåd indeholder mælkesyrebakterier (lactobaciller), som:

    • Producerer mælkesyre

    • Holder miljøet let surt (lav pH, ca. 3,8–4,5)

    • Beskytter mod skadelige bakterier

    Det er derfor, udflåd ofte har en let syrlig lugt. Det er normalt.

    3. Udflåd er vigtigt for din fertilitet

    Udflåd ændrer sig gennem cyklussen – og det er ikke tilfældigt. Det hjælper sædceller med at bevæge sig, når du er fertil. Og det blokerer dem, når du ikke er.

    Kroppen er ret strategisk indrettet. Magisk, ikke?


    Udflåd gennem menstruationscyklussen

    Hvis du lærer dit udflåd at kende, kan det fortælle dig, hvor du er i din cyklus. Så her er et kort oprids af, hvordan dit udflåd typisk tager sig ud i de forskellige faser:

    Efter menstruation

    • Ofte tørt eller meget lidt udflåd 

    Follikulær fase

    • Let, cremet eller hvidligt

    Op til ægløsning

    • Mere vådt, glat, strækbart mellem dine fingre, “æggehvide-agtigt”

    Clue: Det er her dit fertile vindue er ✨

    Efter ægløsning

    • Tykkere/sejere, mere cremet, mindre mængde

    Op til menstruation

    • Kan blive mere klistret, grynet, brunligt

    Som du kan læse er dit udflåd et af de vigtigste biomarkører. 


    Hvorfor lugter udflåd?

    Udflåd lugter typisk ikke dårligt men men det kan lugte:

    • Let syrligt

    • Mildt

    • Ikke “parfumeret” (selvfølgelig)

    Den syrlige lugt skyldes mælkesyrebakterierne. Det er også grunden til, at udflåd kan lave lyse pletter i undertøj – syren kan påvirke og afblege stoffet.

    Det er ikke snavs. Det er ikke noget at skamme dig over. Det er ren kemi.


    Hvornår er lugten af dit udflåd ikke normal?

    Dit udflåd skal som udgangspunkt ikke lugte dårligt, kun let syrligt, så det kan være en idé at kontakte lægen hvis udflåddet:

    • Lugter kraftigt fiskeagtigt

    • Pludselig ændrer lugt markant

    • Ledsages af kløe, svie eller smerter

    Det kan være tegn på fx:

    • Bakteriel vaginose

    • Svamp

    • Klamydia

    • Andre infektioner


    Hvad betyder brunt udflåd?

    Først og fremmest er det ikke noget, du skal være bange for. Brunt udflåd er ofte blot gammelt blod, små rester fra menstruation, som har været længere tid om at forlade kroppen. 

    Det ses typisk:

    • Lige før menstruation

    • Lige efter menstruation

    • Ved pletblødning

    • I tidlig graviditet

    • Efter sex, hvor man kan have fået en lille rift.

    Brunligt udflåd i sig selv er sjældent farligt. Men hvis det ledsages af smerter eller kraftig blødning, bør du reagere.


    Udflåd som biomarkør

    Det er på en måde guld - en kæmpe indsigt til din krops trivsel. Ændringer i dit udflåd kan nemlig afsløre:

    • Infektion

    • Hormonelle forandringer

    • Graviditet

    • Stress

    • Brug af prævention

    • Perimenopause

    Så hvad skal du holde øje med for at bruge det til at guide dig til din krops almene sundhedstilstand: Hold øje med:

    • Farve (grøn, grå, meget gul), konsistens (klumpet som hytteost), lugtændring, kløe eller svie, smerter ved vandladning

    Pludselige ændringer er værd at undersøge. Læs her hvordan du kan bruge dit udflåd til at guide dig bedre gennem din cyklus.


    Hvad hvis jeg har meget udflåd?

    Vi oplever alle sammen perioder med øget udflåd, og ligeså træls det kan være, ligeså naturligt og normalt er det. Derfor kan det være så lækkert med et par almindelige trusser med lav absobering til at støtte dig igennem hverdagen.

    Nogle oplever perioder med øget udflåd:

    • Under ægløsning

    • Under graviditet

    • Under fertilitetsbehandling - særligt vaginale suppositorier med progesteron kan øge mængden af udflåd markant.

    • Ved hormonelle udsving

    • I puberteten

    Igen: Det er normalt. Hvis du føler dig fugtig eller generet, kan let absorberende trusser være rare – især hvis du vil undgå trusseindlæg hver dag, som kan indeholde bly og andre uønskede ingredienser.


    Skal jeg bruge intimsæbe?

    Din skede er selvrensende, så du behøver ikke vaske indvendigt. Men vil du vaske din vulva, så brug lunkent vand og evt. en mild, uparfumeret sæbe med tilpasset pH

    Undgå for alt i verden

    • Parfume

    • Hård og vedvarende skylning (douching)

    • Sæddræbende creme uden behov

    Slimhinderne er sarte, så vær forsigtig.

     

    FAQ – Udflåd

    Hvad er normalt udflåd?

    Hvidt, gennemsigtigt eller let gulligt udflåd uden kraftig lugt eller kløe.

    Hvorfor har jeg mere udflåd end andre?

    Udflåd varierer fra person til person. Mængde alene er ikke et problem.

    Er det normalt, at udflåd laver pletter i undertøjet?

    Ja. Den let syrlige pH kan påvirke stoffet.

    Hvad betyder gult udflåd?

    Let gulligt kan være normalt. Kraftigt gult eller grønt bør undersøges. 

    Er det normalt at have udflåd hver dag? 

    Ja. Det er tegn på en fungerende slimhinde.

    Kan stress påvirke udflåd?

    Ja. Hormoner påvirker produktion af væsker fra skeden. Det er også det, der gør, at man ofte oplever tiltagende tørhed i skeden i perimenopausen og menopausen. Læs mere om de mest almindelige symptomer i perimenopausen i artiklen her.

    Kilder: Sundhed.dk

     

    Vil du læse flere artikler?

    8 kvinder der har ændret forskningen i kvinders sundhed

    8 kvinder der har ændret forskningen i kvinders sundhed

    Kvinders sundhed har længe været underprioriteret i forskning. Mød 8 pionerer der trods modstand har ændret vores viden om fertilitet, menstruation og kvindekroppen.

    The Health Gap: Hvorfor ved vi stadig mindre om kvinders sundhed?

    The Health Gap: Hvorfor ved vi stadig mindre om kvinders sundhed?

    I årtier blev medicin testet på mænd. Resultatet kaldes “the health gap” – et systematisk hul i vores viden om kvinders sundhed. Her er historien, konsekvenserne og hvorfor det stadig påvirker kvin...

    Hvad er sexet undertøj? Kvinder, selvtillid og komfort frem for blonder

    Hvad er sexet undertøj? Kvinder, selvtillid og komfort frem for blonder

    Hvad er sexet undertøj i virkeligheden? Vi undersøger, hvordan komfort, selvtillid og tryghed ofte betyder mere end blonder – set med kvinders egne ord.

    Klumme: Om lyst og onani – fortalt af en millennial girl

    Klumme: Om lyst og onani – fortalt af en millennial girl

    Læs denne ærlige, kropspositive klumme om lystens vej tilbage – fra skam til selvaccept.