Amani Meaidi om Safe Choice: Den største undersøgelse af prævention
“Jeg ser ikke det her som et feministisk projekt. Jeg er læge – og det er et spørgsmål om patientsikkerhed.”
Læge og forsker Amani Meaidi taler med ligeså stor begejstring som bestemthed, når hun forklarer mig, hvorfor hun har været med til at starte forskningsprojektet Safe Choice:
En national undersøgelse, der skal kortlægge bivirkninger ved hormonel prævention blandt danske kvinder. Safe Choice er kort fortalt:
-
National dansk undersøgelse af hormonel prævention
-
Op til 1 million kvinder inviteres til at deltage
-
Kvinder mellem 15 og 45 år
-
Støttet af Sygeforsikringen Danmark (6,5 mio. DKK)
-
Undersøger både bivirkninger og generel trivsel
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Amani Meaidi - af Cathrine Wichmand.
En ny generation af kvinder stiller krav til prævention
I 2020 fik 416.810 danske kvinder udskrevet en recept på hormonel prævention. Med 268.390 recepter på p-pillen var den – med banelængder – den mest anvendte metode til at forebygge graviditet.
Siden p-pillens introduktion i Danmark i 1966 har den lille runde pille ændret millioner af kvinders liv.
Trods sin beskedne størrelse revolutionerede den i praksis livet for halvdelen af verdens befolkning – i hvert fald dem, der havde adgang til den.
P-pillen gjorde det muligt at planlægge familie, tage uddannelse, deltage på arbejdsmarkedet og leve et seksualliv på nye præmisser. For mange kvinder – og for mange af vores bedstemødre – står den som et symbol på en historisk udvidelse af retten til at bestemme over egen krop.
Men de seneste år er nye tendenser begyndt at tegne sig.
En ny generation af kvinder stiller i stigende grad spørgsmål til de produkter, de bruger i deres kroppe – både når det gælder menstruationsprodukter og prævention.
Hvor mange tidligere greb efter tamponer og bind uden videre overvejelse, vælger flere i dag menstruationskopper eller menstruationstrusser. Og når det gælder prævention, udfordrer flere kvinder de traditionelle løsninger.
Nogle vælger hormonfri metoder. Andre bruger apps til at identificere deres fertile vindue. Og så er der dem der vender sig mod de ældre men sikre metoder, hvor man observerer biomarkører: Temperaturmåling, observation af livmoderhalsslim og tjek af livmoderhals for bedre at forstå deres egen cyklus.
👉 Vil du gerne vide mere om din cyklus' fire faser? Så læs artiklen her.
P-pillens bivirkninger mangler kortlægning
Siden 2012 er antallet af recepter på p-piller i Danmark faldet markant – fra 388.258 til 268.390.
Tallene afspejler en tydelig udvikling: Fler kvinder vender sig imod hormonel prævention - måske i fordi de ønsker større indsigt i, hvordan hormonel prævention påvirker deres krop, måske som et nej tak til acceptere bivirkninger.
Bivirkninger er der nok af, hvis du læser indlægssedlen til hormonel prævention. Depression, migræne, vægtøgning og ændringer i humør. I sjældne tilfælde kan der også forekomme alvorlige bivirkninger som blodpropper eller øget risiko for selvmordstanker.
Jeg husker personligt en større sag omkring 3. generations-p-pillen Yasmin, som viste sig at øge risikoen for netop blodpropper markant, en pille jeg selv indtog i henved et årti.
Men ifølge læge, forsker og postdoc Amani Meaidi ved vi faktisk langt mindre om bivirkningerne, end mange tror - til trods for de lange indlægssedler.
Der har nemlig aldrig været gennemført en stor national undersøgelse, der systematisk kortlægger kvinders oplevelser med hormonel prævention.
Og det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at langt de fleste kvinder i den reproduktive alder vil bruge hormonel prævention på et tidspunkt i deres liv.
Men det forsøger Amani Meaidi og hendes kolleger nu at ændre på.
Safe Choice: Den største undersøgelse af sin slags
Sammen med to kolleger har Amani Meaidi startet forskningsprojektet Safe Choice.
Formålet er at undersøge og kortlægge bivirkninger ved hormonel prævention i den danske befolkning.
Projektet er ambitiøst. I alt én million danske kvinder mellem 15 og 45 år inviteres til at deltage i undersøgelsen via e-Boks.
Undersøgelsen er støttet af en donation på 6,5 millioner kroner fra Sygeforsikringen Danmark.
Men forskernes største udfordring er ikke finansiering. Det er svarprocenten.
Lige nu svarer kun 10–15% af de inviterede kvinder på spørgeskemaet. For at kunne lave robuste analyser skal mindst halvdelen af deltagerne svare.
Og det gælder alle kvinder – både dem der bruger hormonel prævention, dem der tidligere har brugt det, og dem der aldrig har.
Også hvis man ikke har oplevet bivirkninger.
Det er nemlig afgørende for forskerne at have en bred sammenligningsgruppe.
“Det er et spørgsmål om patientsikkerhed”
Når Amani Meaidi taler om projektet, er hendes engagement tydeligt. Hun understreger, at projektet i hendes øjne ikke handler om ideologi – men om medicinsk ansvar: “Jeg ser ikke det her som et feministisk projekt. Jeg er læge. Og jeg kan konstatere, at forskningen på området er mangelfuld. Derfor er det her først og fremmest et spørgsmål om patientsikkerhed.”
Hun fortsætter: "Som læge rådgiver jeg kvinder om prævention hver dag. Men jeg må også erkende, at evidensen ikke er så stærk, som den burde være". Mange kvinder oplever ikke at få forklaret, hvad bivirkninger de kan forvente af den hormonelle prævention, og det bunder også i manglende viden. Kvinder fortæller også, at de først langt senere forbinder deres symptomer med prævention. Nogle oplever ændringer i humør, andre hovedpine eller angst – men uden at vide, om det hænger sammen med hormonerne.
Amani fortsætter: "Når vi ordinerer medicin til patienter, bør vi kende både fordele og ulemper – og den viden mangler vi stadig på flere områder inden for hormonel prævention.”
Det bekræfter, hvad vi allerede ved: den historiske skævhed i medicinsk forskning påvirker både forskning, forståelse og patienter den dag i dag. “Kvinder har været underrepræsenteret i medicinsk forskning i århundreder. Lægemidler er ofte testet på mænd. I laboratorieforsøg har man brugt hanmus frem for hunmus. Hele lægevidenskaben har i høj grad været baseret på det, man kalder ‘referencemanden’. Det skaber et tydeligt kønsbias.”
Men hun oplever også et skifte, “Vi ser et generationsskifte – både blandt læger og patienter. Mange yngre kvinder stiller nye og helt rimelige krav til den medicin, de bruger.”
Det vil man uden problemer kunne driste sig til at sige: På tide.
Forsker på frivillig basis
Amani Meaidi har i sin forskning blandt andet undersøgt hormonspiraler.
I en nylig publikation fandt hun, at den hormonspiral med den laveste hormonmængde kan være forbundet med en højere risiko for graviditet uden for livmoderen sammenlignet med andre hormonspiraler.
Ektopiske graviditeter kan i værste fald være livstruende. Ironisk nok er det ofte netop denne spiraltype, der anbefales til yngre kvinder.
En stor del af denne forskning har Meaidi udført uden finansiering - uden omsvøb: Uden at blive lønnet for det. Hun vurderer selv, at omkring 80% af hendes forskning er lavet på frivillig basis.
Det gælder også hendes arbejde med medicinsk abort, hvor hun har været med til at udvikle et e-kursus til gynækologer. En relativt enkel intervention – men med stor effekt: antallet af komplikationer ved medicinsk abort faldt efter e-kurset med 60%.
Skræddersyet prævention i fremtiden?
Forskerne bag Safe Choice håber, at projektet på sigt kan føre til en mere individuel tilgang til prævention. Målet er blandt andet at udvikle et digitalt værktøj, hvor kvinder kan indtaste oplysninger om deres helbred og få anbefalinger til den præventionsform, der passer bedst til dem.
En slags personlig medicin inden for prævention. “Jeg vil skabe så meget evidens som muligt på det her område,” siger Meaidi og forsætter, “og måske også sætte gang i en debat blandt læger om, hvorvidt fordelene ved alle præventionsmidler altid opvejer ulemperne.”
Hun afslutningsvis siger hun: “Hvis vi kan vise, at nogle præventionsformer har en ugunstig bivirkningsprofil uden klare fordele, så bør vi måske genoverveje, hvilke præventionsmidler, der er på markedet.”
Lad det stå som mere end en opfordring.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du modtager invitationen til Safe Choice i din e-Boks, kan du gøre en stor forskel ved at deltage.
Spørgeskemaet tager omkring 20 minutter at besvare.
Det er vigtigt, at både kvinder med og uden bivirkninger deltager.
Når du taler med din læge om prævention, kan du også selv være med til at sikre bedre rådgivning:
-
Fortæl om alle symptomer og gener – også dem der virker små.
-
Nævn familiens sygehistorie, fx blodpropper eller migræne.
-
Spørg ind til både fordele og risici ved forskellige præventionsformer.
Hormoner påvirker hele kroppen – og det er vigtigt, at du har den nødvendige viden til at træffe det rigtige valg for dig.
