Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Menarken: Den allerførste menstruation

Den allerførste menstruation, du vil opleve, kalder man menarken. Og det er uanset hvor i verden, du befinder dig, en stor begivenhed i en ung kvindes liv. Nogen steder fejres det stort, andre steder går det ubemærket hen. Men menarken markerer alligevel overgangen til en ny fase i livet (spørger du os, så skal det fejres stort).

Menarchen indfinder sig i snit ved 12-års alderen, men mellem 9-16 år er ligeså normalt. Hvad sker der egentlig i kroppen?

 

Hormonelle ændringer:

I løbet af puberteten gennemgår din krop betydelige hormonelle ændringer. Hypofysen i hjernen begynder at frigive hormoner, der stimulerer æggestokkene til at producere østrogen, som er et af de primære kvindelige kønshormoner. Efterhånden som østrogenniveauet stiger, udløser det typisk også brystudvikling, underarmshår og vækst af kønsbehåring. Det kan føles fremmed med alle de nye sider til kroppen, så en god idé er at tage dig tid til at undersøge dem. Kigge foran spejlet. Alt har en funktion. Kropsbehåringen som beskytter dit underliv, brysterne der kan nære et barn, når du bliver voksen. Det er faktisk ret vildt – og vidunderligt.

Modning af det reproduktive system:

Efterhånden som puberteten er godt i gang, så modner det reproduktive system også. Livmoderen og æggestokkene forbereder sig til menstruation, som betyder udskillelse af livmoderslimhinden.

Ægløsning:

Før menarche kan du opleve uregelmæssige pletblødninger. Når menstruationscyklussen bliver regelmæssig, sker ægløsningen på månedsbasis, cirka to uger før menstruationsperiodens start, men det kan variere. Det kan være en rigtig god idé at notere ned, hvornår din menstruation kommer, så du over tid kan danne dig et overblik. 

Fysiske og følelsesmæssige ændringer:

”Jeg føler mig slet ikke som mig!”. Menarche er en tid, hvor du kan opleve at dine følelser er meget op og ned – og det kan føles som om, at hele verden kræver lidt for meget af dig. Det er både spændende, forvirrende, ængsteligt med alle de forandringer, din krop er igennem lige nu.

Måske er du den første i klassen? Eller den sidste? Uanset, så er det så vigtigt at finde en fortrolig, du kan tale med. En lærer, en ven, en moster eller en fjerde omsorgsperson.

 

Måske det hele er lidt for vildt – men den rejse, du netop er trådt ud på, har mange taget før dig. Din mor. Din moster. Din tante. Din bedstemor. Og det bedste du kan gøre, det er at læne dig ind i det. I alle de nye følelser og tanker. Mærke, hvad du egentlig synes om det. Skriv dine tanker ned, alle spørgsmålene, og er der noget, du bekymrer dig om, så ræk ud. Og bliv ikke bange, hvis du ikke har en regelmæssig menstruation med det samme. Det kan sagtens tage 1-2 år – og ja, det er lidt upraktisk, hvis den menstruation pludselig kommer ud af det blå. Men det bliver bedre og mere fast.

Se alle menstruationstrusser til teenagere her.

 

Flere artikler

Pleje og produkter efter fødsel: Den bedste start på din post partum-rejse

Pleje og produkter efter fødsel: Den bedste start på din post partum-rejse

Look at you! - du har lige groet, næret og født et lille menneske. Et helt menneske. Og et organ (hej moderkage). Og nu starter din heling. En stor lidt vild helingsproces - både fysisk og hormonel...

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

De sidste uger af din graviditet har du måske følt dig tung, det kan være du har følt dig lidt genereret; vand i fødderne, ømhed, tyngde, bryster der begynder at lække. Her efter fødsel er du mere ...

De bedste bøger om menstruation og cyklus til børn og voksne

De bedste bøger om menstruation og cyklus til børn og voksne

I tvivl om hvilken bog om menstruation du skal købe? Lad os guide dig godt igennem de bedste - og hvordan de skiller sig ud fra hinanden. 

Hvorfor er trusseindlæg ikke altid det bedste valg?

Hvorfor er trusseindlæg ikke altid det bedste valg?

Trusseindlæg er lidt en 'love it or hate it'-ting. Gode til nogen ting - men de bør bruges velovervejet. Læs her hvorfor.