Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Fem falske myter om menstruation

Menstruation (og kvinders og feminiserede kroppes underliv i det hele taget) er stadig en af de mest mytiske funktioner, kroppen har. Vi ved noget - men vi ved stadig ikke det hele. Kvindekroppen og kvindesygdomme har i århundrede været underbelyst og underfinancieret i forskningen.

Og derfor er der masser af plads til, at myter kan opstå. Lad os aflive nogle af dem sammen:


  1. “Vi er totalt i synk med vores menstruation på kontoret” - falsk.
    Forskere har kigget dybt i, om man kan synkronisere sin menstruation med veninder, søstre eller kolleger. Men det er der intet videnskabeligt belæg for. Men da man ofte har forskellig cykluslængde i venindekredsen, så vil man over tid kunne “indhente hinanden” for at være synkrone i nogle måneder, for så at “løbe fra hinanden” igen.

  2. “PMS er ikke ægte - det er bare hysteri” - falsk
    Det her er en af de mere vedholdende myter omkring en cyklus. At PMS er noget en menstruerende bare finder på for at undskylde dårligt humør, og det er også sådan, det er forklaret og brugt underholdende i medierne over tid.
    Men PMS er et ganske ægte symptom, som nogen menstruerende oplever i større eller mindre grad i dagene op til deres menstruation. Som din ægløsning har fundet sted og frem mod selve blødningen, så vil hormonniveauerne i kroppen langsomt falde til laveste punkt, når du får din menstruation. Og det påvirker både krop og psyke. For nogen betyder det lettere til tårer, irritabel, spændt bryst, men det kan fx også give periodisk sortsyn. For nogen er det faktisk så udtalt og alvorligt, at det har fået sin egen betegnelse, PMDD (Pre Menstrual Disphoric Disorder/Præmenstruel dysfori) som kan ramme op mod 8% af alle menstruerende, og her kan symptomerne være så overvældende, at de kan kræve behandling hos egen læge.

  3. “Kopper og tamponer kan forsvinde op i kroppen” - falsk
    Åbningen mellem skeden og livmoderen er alt for lille til, at hverken kopper eller tamponer kan komme den vej. Så bare rolig; hvad du kommer ind, det kommer også ud.

  4. “Du kan ikke blive gravid under din menstruation” - falsk
    Det er det, de fleste af os er blevet fortalt gennem tiden - at man ikke kan blive gravid under menstruation. Men din ægløsning kan rykke sig fra måned til måned, og sædceller kan i teorien ligge i livmoderen i 3-4 dage. Så jo, teoretisk set kan du godt blive gravid under din menstruation.

  5. “Min menstruation er forsinket” - falsk
    Det er faktisk ikke din menstruation, som er forsinket, men din ægløsning der har været det. Der er altid det samme antal dage mellem din ægløsning og din menstruation. Hvis du gerne vil vide mere præcist, hvornår du får menstruation, så skal du lære at tracke din ægløsning. 

 

Så fik vi det på plads - hvad skal vi undersøge næste gang?

Flere artikler

Magnesium i kropspleje – hvad er det, og hvorfor bruges det i cremer?

Magnesium i kropspleje – hvad er det, og hvorfor bruges det i cremer?

Hvad er magnesium, og hvorfor bruges det i kropspleje? Bliv klogere på magnesiums rolle i kroppen og i Calming Cream.

Den første menstruation (menarken): En kærlig guide til hvad du kan sige og give videre til dit barn

Den første menstruation (menarken): En kærlig guide til hvad du kan sige og give videre til dit barn

En kærlig guide til forældre om den første menstruation. Om menarken, gode ord at give videre, tryghed og hvordan du støtter dit barn bedst.  

Flow Care – cyklusomsorg og kropslig pleje gennem hele menstruationscyklussen

Flow Care – cyklusomsorg og kropslig pleje gennem hele menstruationscyklussen

Flow Care er cyklusomsorg med respekt for kroppen. Pleje, ritualer og aktive ingredienser – skabt til dig, der oplever hormonelle skift og uro.

Søvn og cyklus: Sådan ændrer din søvn sig gennem din menstruationscyklus

Søvn og cyklus: Sådan ændrer din søvn sig gennem din menstruationscyklus

Søvnproblemer før menstruation? Læs hvordan søvn ændrer sig gennem menstruationscyklussen, hvorfor hormoner forstyrrer søvnen – og hvad du kan gøre.