Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Hvordan påvirker menstruation min søvnkvalitet?

 

Det kan sagtens være, at du kan sove godt igennem dine blødningsdage. Men der er også en vis risiko for, at du vender og drejer dig, vågner fordi du føler, du er blødt igennem, eller måske har du brug for at komme på toilettet midt om natten.


Ifølge undersøgelser oplever mere end hver anden af os decideret dårlig søvn under vores menstruation. Og når det tilmed sker på månedlig basis, så kan det have en effekt på vores trivsel, humør, koncentrationsevne og immunforsvar. 


Hvad kan du gøre for at sove bedre?

Der er dem, der virkelig nørder søvn - sover med armbånd eller ringe, som kan tracke deres puls og søvnmønstre. Og det er én måde at gøre det på; biohacking. Men der er også nogle simple veje at gå, som nok i virkeligheden er snusfornuftige for de fleste:


  1. Gå tidligt i seng - og overhold samme tidspunkt hver aften. Regelmæssighed hjælper kroppen, så den kan finde ud af, hvornår melatoninen, søvnhormonet, skal sættes igang.

  2. Læg telefon, ipad, computer væk i god tid. Det blå lys (som hjernen opfatter som dagslys) fra skærmene afholder melatoninen i at sætte ind, så du misser ud på kroppens naturlige måde at få sig selv til at falde til ro. Har du brug for noget at sove til, så overvej en lydbog eller podcast.

  3. Put dig med en varmedunk - det virker både beroligende for kroppen, men det hjælper også på menstruationssmerter, som bestemt også kan holde dig vågen.

  4. Sov i dine menstruationstrusser - det er faktisk hér de virkelig tjener deres æresmærke. De bliver hvor de er, de er bløde og rare - kæmpe gamechanger for nætterne med blødning.

  5. Overvej at sove i en anden stilling, end du plejer. Hvis du sover på ryggen eller særligt på maven, er der ekstra pres på tarmene og musklerne, og det kan generere mere irritation og smerter. Prøv at sove på siden - en lille fosterstilling <3

  6. Gå en tur om aftenen. Lidt motion og bevægelse kan virkelig hjælpe på menstruationssmerter og gøre kroppen naturligt mere træt.

  7. HVIS du kan overskue det: En orgasme. Under orgasmen sender hjernen nemlig glædeshormonet oxytocin ud i kroppen, som virker smertelindrende og afslappende; som du måske har hørt om eller oplevet fra fødsler.

Sov godt, zzzz…


Kilder: sundhed.dk

Flere artikler

Caroline Wich: “Faciliteterne i sportshallerne er ikke skabt til menstruation"

Caroline Wich: “Faciliteterne i sportshallerne er ikke skabt til menstruation"

Hvorfor clasher sportens faciliteter med menstruation? Caroline Wich bag Girl's got game giver indblik i de mangler, unge menstruerende møder på banen og i omklædningsrummet.

Signe Banke: “Det hårdeste er ikke menstruationen, men det enorme koordinationsarbejde man gør for ikke at bløde igennem.”

Signe Banke: “Det hårdeste er ikke menstruationen, men det enorme koordinationsarbejde man gør for ikke at bløde igennem.”

Forskeren Signe Banke forklarer, hvorfor det mest belastende ved menstruation ikke er selve blødningen, men det konstante arbejde for at undgå at bløde igennem. Synlighed, kontroltab og praktiske k...

Hvorfor hvide shorts er et problem i kvindesport – forskningen afslører overraskende resultater

Hvorfor hvide shorts er et problem i kvindesport – forskningen afslører overraskende resultater

Forskning viser, at hvide shorts påvirker kvinders præstation i sport. Læs hvorfor farven skaber utryghed og hvad der bør ændres.

Efterfødselsblødning: Hvad er “normalt” - og hvornår skal jeg reagere?

Efterfødselsblødning: Hvad er “normalt” - og hvornår skal jeg reagere?

Efterfødselsblødning - hvad kan du egentlig forvente? Læs vores guide til blødningsmønstre, farve, men også hvornår du skal tage fat i lægen.