Spring til indhold

Indkøbskurv

10% 15%

Din indkøbskurv er tom

Løvens Hule

Del 1: "... Kunne I have lyst til at være med i Løvens hule?"

I sommeren 2023 blev vi kontaktet af en sød caster fra Løvens Hule. I tre dele fortæller vores founder om oplevelserne, tankerne og forberedelserne. 

En varm junidag sidste år ringer min telefon:

"Hej!... Jeg ringer fra produktionsselskabet United... Jeg har kigget på jeres hjemmeside... Den ser meget professionel ud... Har I overvejet, om I har lyst til at være med i Løvens Hule?"

Jeg grinede - og replicerede, at jeg bestemt også mente, at vi var ganske professionelle. Men Løvens Hule? Danmarks vel eneste tv-program om iværksætteri, der både kan sikre sejre men også udstille folk, som både uforberedte, useriøse og uprofessionelle. Man må være tosset!

Flow føles som mit livsværk. Jeg er stolt af alt det, vi har formået og sat i værk på bare 1,5 år. Vi er ambitiøse og vil meget mere end "bare sælge underbukser". Kan det overhovedet transcendere sådan en fjernsynsskærm på få minutter? Tanken om, at vi kunne blive reduceret til et godt grin og et ryst på hovedet var på ingen måde tiltalende. Men jeg lovede at overveje det. "Hvis du har mod på det, så send mig en ansøgning senest næste uge!". Og så var terningen kastet. 

Jeg stod med ét ben på sommerferie. Min tanke var: Nej tak. Eller... 85/15 - til nej tak. Men det var en fælles beslutning, så hele holdet blev samlet.

Katharina, vores to freelancere Sara og Caroline og jeg diskuterede. Højt og lavt og længe. Summa summarum: Vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Og da jeg ringede til vores investor Dennis, så var beskeden også ren: "Tænk over, at du får muligheden for at tale om dét, der betyder allermest for dig - foran 1 million mennesker. Menstruation. Kvinders helbred. Det kan gøre en kæmpe forskel.

Og så måtte vi igang. Den officielle ansøgning, pitch, alt det praktiske. Hele min sommerferie gik med at forberede. Øve pitch. Skrive om. Så snart mine unger sov i det sommerhus, vi havde lejet, så så jeg Løvens Hule forfra - fra sæson 1 af. Det var et glædeligt gensyn med seje cases, jeg i dag beundrer. Pura Utz, Organic Basics, Copenhagen Cartel. Jeg skrev alle tænkelige spørgsmål ned, som investorerne var kommet med over tid, så jeg kunne øve.

Vi fik i al hast lavet et helt setup - jeg spurgte på instagram, "er der nogen, der vil hjælpe mig og stå model...?" - uden at måtte sige til hvad. Vi fik lavet boards, fundet tøj - alt skulle godkendes af produktionsselskabet. Jeg nørdede tal og forsøgte at memorere alt. 
Om aftenen quizzede min mand mig. Vores investor Dennis fyldte på mig med selvtillid - det kræver det virkelig, at skulle stå der.

Flow er ikke et hobbyprojekt. Det er en drøm om ændre en hel vane, et sprog, en følelse af at menstruere. Flow er på mange måde en form for legemliggørelse af dét jeg har talt om, drømt om, arbejdet for, når jeg har advokeret for kvinders helbred og også talt om fertilitietsbehandling. Det hele starter med en menstruation. Og vi fortjener bare bedre.
Jeg har lagt ALT i det. Alle ressourcer, økonomiske som min tid. Jeg måtte ikke fejle - for så ville jeg fejle for os alle.

Hvordan det gik, da dagen oprandt? Det kan du læse om i artiklen om vores nye invester når vores udsendelse har været live.

♥️

Cathrine, stifter af Flow Intimates

 

Læs de andre dele af eventyret her: 

Læs del 2 her

Læs del 3 her

Læs mere

Menstruation efter fødslen: Hvad skal du vide?

Menstruation efter fødslen: Hvad skal du vide?

De første dage og uger efter din fødsel, post partum, vil du opleve en blødning, som kan minde om din menstruation. Blødningen kommer fra såret fra hvor din moderkage sad fast i livmoderen, og den ...

Læs mere
Del 2: Løvens Hule: "Det er simpelthen helt sort for mig..."
Løvens Hule

Del 2: Løvens Hule: "Det er simpelthen helt sort for mig..."

Del 2 om vores deltagelse i Løvens Hule, fortalt af Flows stifter, Cathrine.   Vi var forberedt. Vi havde researchet alle løverne - læst interviews, hørt podcasts med dem. Nu sad vi et mellemstort...

Læs mere