Menarken: Første menstruation – hvad sker der i kroppen?
Den allerførste menstruation har et navn: menarken. Ligesom den allersidste kaldes menopausen.
Og uanset om den kommer stille og næsten ubemærket eller som en overraskelse midt i en helt almindelig skoledag, så er det en stor milepæl. Både for dig og for de voksne omkring dig.
Din første menstruation er kroppens måde at sige:
👉 Hey! Du er i gang med at blive voksen.
I nogle kulturer bliver det fejret stort med fest, en middag, med helt særlige ritualer, også sammen med andre kvinder. I andre kulturer går det næsten ubemærket hen. Og desværre er der også nogle kulturer, hvor det at have en menstruation stadig mødes med stigma og skam.
Før jeg går videre, så vil jeg skynde mig at sige dette til dig: Menstruation er en helt naturlig biologisk proces og funktion i kroppen, helt ligesom at vi nyser, hoster, tisser, blinker med øjnene, at vi bevæger os - helt uden at tænke over det. Kroppen gør bare. Fordi den skal - den kan af en årsag. Og sådan er det også med menstruation. Det er ligeså naturligt som alle andre processer i kroppen, og du har ingen kontrol over den. Derfor skal du hverken skamme dig, gemme den væk eller være pinlig.
Menarken, din allerføste menstruation, markerer starten på en ny fase i din krop – både fysisk, hormonelt og følelsesmæssigt.
👉 Se vores udvalg af menstruationstrusser og menstruationbadetøj til teens her.
Og hvis du spørger os: Det fortjener at blive mødt med nysgerrighed, viden og tryghed.
Artikel skrevet af Cathrine Widunok Wichmand
Hvornår får man sin første menstruation?
Hvis du gerne vil kende datoen, så forstår jeg dig godt. Men så forudsigelig er kroppen endnu ikke. Men faktisk vil der være en række tegn på, at din menstruation er på vej - før den faktisk starter.
Når vi taler alder, så er der små udsving ifht. hvor gammel man er ved første blødning. I Danmark, og generelt den vestlige verden, så får mange deres første menstruation omkring 12-årsalderen, men alt mellem 9 og 16 år er helt normalt.
Det er et ret stort spænd, som du kan fornemme - jeg var selv ti år. Og det kan godt være svært at være den første i klassen - ligesom det heller ikke er rart at være den sidste. Det er helt normalt, at vi gerne vil have nogen at læne os op ad, og vi gerne vil være lidt ligesom de andre.
Men.
Der er ikke ét rigtigt tidspunkt.
Din krop følger sit eget tempo.
Hvad sker der i kroppen op til den første menstruation?
Menarken kommer ikke ud af det blå. Kroppen har været i gang længe.
Din menstruation handler overordnet set om at modne æg - som frigives, og så længe man ikke er gravid, så kommer de ud sammen med livmoderslimhinde og blod ved menstruation.
Dine æg er du født med - de blev dannet, mens du lå inde i maven.
Nu dykker vi ned i, hvad der rent faktisk sker forud for første menstruation:
1. Hjernen sætter det hele i gang
Det hele starter i hjernen.
Hypofysen (en lille kirtel i hjernen) begynder at sende signaler i form af hormoner til dine æggestokke, hvor dine æg bor.
De hormoner hedder blandt andet:
- FSH (follikelstimulerende hormon)
- LH (luteiniserende hormon)
De fortæller æggestokkene, at det er tid til at gå i gang med at modne æg.
2. Østrogen ændrer kroppen
Når æggestokkene aktiveres, begynder de at producere østrogen.
Østrogen er et af de vigtigste hormoner i puberteten, og det påvirker kroppen på mange måder:
- Brysterne begynder at udvikle sig (de kan føles ømme, som om der er en lille hård kugle indeni dem pludselig)
- Hofterne ændrer form (de bliver langsomt lidt bredere)
- Der kommer hår under armene og omkring kønsområdet
- Livmoderen begynder at vokse (derfor kan man også få en fin mindre forhøjning på maven under navlen - ligesom du måske har set på antikkens statuer med kvindekroppe)
Det kan føles uvant – måske endda lidt overvældende. Meget bliver anderledes - men det sker heldigvis ikke på én gang. Og alle forandringer sker også, fordi de har en funktion. Din krop har fået nye 'features'.
Kroppen er i gang med at bygge noget op.
Noget, der i voksenlivet kan skabe liv.
En dag skal du måske være gravid, så livmoderen vokser. I så fald skal du også kunne bære barnet, så bækkenet udvider sig, og hofterne bliver bredere. Måske skal du amme - så brysterne bliver større og klar til at kunne producere mælk en dag.
Det er faktisk ret vildt. Din krop er fantastisk.
3. Livmoderen begynder at arbejde
Samtidig med de hormonelle ændringer begynder livmoderen at forberede sig. Den forbereder sig i princippet på at kunne lave et barn hver måned - det er helt sikkert ikke lige på din radar nu. Men det er omdrejningspunktet for din menstruation.
Hver måned opbygger kroppen en helt ny slimhinde inde i livmoderen, hvor et befrugtet æg kan sætte sig fast.
Den er blød og fyldt med blodkar – klar til en eventuel graviditet.
Hvis der ikke sker en befrugtning, giver kroppen slip på både æg og slimhinde.
👉 Slimhinden og ægget udskilles – og det kommer ud af skeden, som det du kalder menstruation.
4. De første cyklusser er ofte uregelmæssige
Når menstruationen starter, er cyklussen sjældent regelmæssig. Det skyldes, at kroppen stadig er ved at finde sin rytme.
- Der kan gå lang tid mellem blødninger
- Den kan komme uventet
- Den kan være meget let eller lidt kraftigere
Det er helt normalt. For mange tager det 1–2 år, før cyklussen bliver mere stabil.
Tip: Sæt et kryds i din kalender på den dag, din blødning starter - over tid vil det kunne hjælpe dig til at finde ud af ca. hvornår den næste menstruation starter.
Uregelmæssigheden vil du også opleve senere i livet - når du kommer i perimenopausen, perioden op til den allersidste menstruation, menopausen, som jeg nævnte allerførst.
Uregelmæssighederne i din cyklus både nær menarken og menopausen handler om dine hormoner, som svinger op og ned. Ved menarken når de er ved at finde sig til rette. Ved menopausen når bl.a. mængden af østrogen begynder at dele.
5. Ægløsning – men ikke altid i starten
I en mere 'moden' eller regelmæssig cyklus sker der en ægløsning cirka to uger før menstruation. Det reelle tidspunkt for netop din ægløsning er unikt for dig - måden, du kan finde ud af tidspunktet, det er ved at tracke din temperatur (den stiger let omkring ægløsning), dit udflåd og din livmoderhals.
👉 Læs mere om hvordan du kan bruge dit udflåd til at tracke din cyklus her.
Men i starten vil du ofte have mange menstruationer uden en ægløsning. Det er en del af kroppens indkøring – og ikke noget, du behøver bekymre dig om.
6. Fysiske og følelsesmæssige forandringer
Menarken er ikke kun noget, der sker i kroppen – det kan også mærkes indeni. I dine tanker, følelser og i dit humør. Måske har du haft flere uenigheder med dine forældre eller venner på det sidste?
Det er helt normalt, og mange oplever:
- Humørsvingninger
- Øget følsomhed
- Træthed
- En følelse af ikke helt at kunne genkende sig selv
Det er hormonerne, der arbejder. Dine hormoner påvirker alt i kroppen, særligt din søvn, dit overskud og dit humør.
Og du vil ikke være den første, som ser sig i spejlet en morgen og tænker: "HVEM ER JEG?!" fordi alt følges anderledes. Det vil du nok opleve løbende, cyklus for cyklus.
Du husker hormonet østrogen, ikke? Det kalder man også Beyoncé-hormonet. Det kan få dig til at føle dig på toppen og som en der har lyst til tusinde aftaler. Men så snart du har haft din ægløsning, så falder østrogenniveauet og progesteron stiger til gengæld. Det er ligesom at skifte gear i bilen - det kan mærkes for mange på humør og energi og overskud. Det er det, man kalder PMS. Præmenstruelle symptomer, og dem døjer op mod 80% med.
👉 Læs mere om hvad PMS er for en størrelse i artiklen her.
Når PMS er alvorligt, og det er det for ca. 8% af os, så kalder man det PMDD. Præmenstruel dysfori, og her er det ikke bare et spørgsmål om at have en lidt træls dag, men gennemgribende, depressive tanker og udtalt udmattethed.
Det skal man ikke døje med alene, i så fald skal du tale med en omsorgsperson og din læge.
Risikoen for PMDD er markant forøget, hvis du er neurodivergerende med adhd. Din risiko for PMDD stiger til ca. 24%, og hvis du tager medicin, så kan dens effekt svinge med 600% i løbet af din cyklus. Det er værd at have i baghovedet og tale med din psykiater omkring.
👉 I artiklen her kan du lære mere om PMDD og forstå symptomerne.
Du er ikke bagud – og du er ikke for tidligt på den
En af de største bekymringer er ofte:
- “Jeg er den første”
eller
- “Jeg er den sidste”
Man har ikke rigtig lyst til at være hverken den ene eller anden. Men sandheden er:
Der er ikke et rigtigt tidspunkt.
Kroppe udvikler sig forskelligt.
Og det siger ingenting om dig – eller din krop.
Du er ikke forkert, og din krop gør lige, hvad den skal, når den skal. Bliver du usikker, så tal med en omsorgsperson, en ven, en lærer eller sundhedsplejersken på din skole.
Sådan kan du gøre det mere trygt
Det dejlige ved menstruation er, at det ikke er noget, du skal lære. Din krop gør som den gør. Men det er vigtigt, at du føler dig tryg.
Det kan måske hjælpe dig at:
- Tale med en voksen, du stoler på
- Spørge, når noget føles uklart
- Skrive tanker eller spørgsmål ned
- Lære din krop at kende i dit eget tempo
Og måske vigtigst: Giv dig selv lov til at være nysgerrig fremfor ikke perfekt. Hvis du taler højt om dine tanker med veninder, så vil du blive tryg i, at I garanteret har tænkt flere af de samme tanker.
Når menstruationen kommer første gang
Den første menstruation er ofte:
- Let
- Kort
- Uforudsigelig
Det er helt normalt. Måske er det slet ikke, som du tænkte det skulle være.
Så er der selve blodet. Blødningen kan være:
- brunlig
- lyserød
- rød
Men hvad kan du gøre for at være forberedt på det pludselige? Hav styr på praktikken. Og det når vil nu.
Hvad gør man helt praktisk?
Det her er nøglen for en god oplevelse. At være lidt praktisk forberedt. Det kan betyde flere ting, fx at have læst en bog eller to om kroppen. Jeg kan varmt anbefale dig Pigebogen eller Det er bare blod, som begge forklarer dig, hvad der sker i kroppen.
Så er der selve produkterne. Hvad skal man bruge til sin menstruation? Du har brug for noget til at absorbere blodet, det er i hvert fald det, de fleste af os synes er rart. Her kommer du nok til at prøve dig frem. Hvad føles godt for dig?
Mange starter med:
- Menstruationstrusser
- Bind
- Ekstra undertøj i tasken
Menstruationstrusser er for mange den nemmeste løsning i starten, fordi:
- de ikke kræver, at man skal lære noget nyt
- de føles nemlig som almindeligt undertøj
- de ligner almindeligt undertøj - ingen kan se, at du har din menstruation
- menstruationstrusser er også smarte, når du netop har en uregelmæssig blødning i starten - det er et af de få produkter, du kan bruge uden at bløde - men som stadig føles rart.
👉 Se menstruationstrusser til teens fra Flow her.
En ny fase – ikke noget farligt
Din krop er lidt ved at blive 'opgraderet'. Der bliver skruet på en masse knapper. Samtidigt. Måske føles det hele lidt stort? Måske lidt forvirrende?
Men det, du står midt i, er noget millioner har oplevet før dig. Millarder faktisk. Også dem omkring dig.
Din mor. Din moster. Tante. Din ven. Din lærer. Og langsomt som du lander i det nye, så vil det hele også føles lidt mere genkendeligt og lidt mere som dig. Nu kan din krop bare en masse nyt - det er faktisk ret fedt.
Som et lille tip vil jeg anbefale dig at finde gode bøger eller film som handler om menstruation eller det hormonskifte, der sker i kroppen. Det kunne være Disney-filmene Red eller Inderst Inde 2. Det kunne også være fx Mira-bøgerne eller Mig - en pige-bogen.
👉 Se vores lille kuraterede udvalg af gode bøger her.
Kort sagt
Husk på, at alt det nye, din menstruation og cyklus, ikke er noget, du skal 'mestre' eller klare på en 'rigtig' måde. Du kommer til stille og roligt at lære din krop og kende.
Som en voksen, der har menstrueret i snart 27 år, så lærer jeg stadig nyt om min krop og min cyklus. Den ændrer sig periodisk livet igennem, og det bedste du kan gøre er at være nysgerrig - og føles noget i kroppen ikke som det skal, så skal du sige det højt.
Kærligste kram, Cathrine - founder af Flow og mor til 2.
Har du spørgsmål om den første menstruation? Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar, så du kan føle dig tryg og godt forberedt.
FAQ: Den første menstruation (menarken)
Hvornår får man sin første menstruation?
De fleste får deres første menstruation mellem 10 og 15 år, med et gennemsnit omkring 12 år. Det er helt normalt både at være tidligere eller senere – kroppen følger sit eget tempo.
Hvad er tegn på, at menstruationen er på vej?
De mest almindelige tegn er:
- Udflåd (hvidt eller gennemsigtigt)
- Brystudvikling
- Hår under armene og omkring kønsområdet
- Humørsvingninger
- Let murren i underlivet
Ofte starter menstruationen 6–12 måneder efter, at man begynder at få udflåd.
Hvordan føles den første menstruation?
Den første menstruation er typisk:
- Let
- Kortvarig
- Uregelmæssig
Blødningen kan være brunlig, lyserød eller rød, og den kan komme lidt uventet.
Er det normalt, at menstruationen er uregelmæssig i starten?
Ja. Det er helt normalt, at menstruationen er uregelmæssig de første 1–2 år.
Kroppen er stadig ved at finde sin rytme, og der kan gå både kort og lang tid mellem blødninger.
Har man ægløsning fra starten?
Ikke nødvendigvis. I starten har mange menstruation uden ægløsning. Det er en naturlig del af kroppens udvikling og bliver mere regelmæssigt over tid.
Hvilke produkter er bedst til den første menstruation?
De fleste starter med:
- Bind
- Menstruationstrusser
Menstruationstrusser er for mange den nemmeste løsning, fordi de:
- ikke kræver indføring i kroppen
- føles som almindeligt undertøj
- giver tryghed hele dagen
👉 Se menstruationstrusser til teens fra Flow her
Kan man gå i skole og dyrke sport med menstruation?
Ja, helt sikkert. Man kan gøre alt det samme som normalt – gå i skole, dyrke sport og være sammen med venner. Hvis du har lyst - du kan selv mærke efter på din energi og overskud. Med de rigtige produkter føles menstruation for mange som en helt almindelig del af hverdagen.
Gør menstruation ondt?
Nogle oplever lette smerter eller murren i maven, mens andre næsten ikke mærker noget. Begge dele er normalt. Hvis smerterne er meget kraftige, så skal du sige det til en voksen, så I kan tale med lægen om det.
👉 I denne artikel har vi samlet 5 gode veje til at mindske menstruationssmerter.
Hvad gør man, hvis menstruationen starter i skolen?
Det sker for mange – og det er helt okay. Du kan:
- Bruge toiletpapir midlertidigt
- Spørge en lærer eller ven om hjælp
- Have ekstra undertøj eller menstruationstrusser i tasken fremover
Det vigtigste er: du er ikke den eneste, det sker for.
Skal man tale med nogen om det?
Ja – det kan gøre en stor forskel. Det kan være:
- en forælder
- en ven
- en lærer
- en anden voksen, du stoler på
Du skal ikke finde ud af det hele selv.
