Hvordan taler man med drenge om menstruation?

Det er aldrig for tidligt at sætte enkle ord på menstruation, mener jeg. Børn er født nysgerrige, og kroppen er noget af det allerførste, de er nysgerrige på. De undersøger sig selv, deres kønsdele og fornemmelsen af deres krop i et rum. Og de har spørgsmål, særligt til det, de kan se. Dét har været indgangsvinklen for mig til at introducere mine børn for menstruation.

Mine børn har set mig skifte bind — det var før, jeg havde Flow. De har set blodet i toiletkummen og spurgt nysgerrigt: Hvad er det? Og den ene spurgte også, om det gjorde ondt.

Samtalen om menstruation kan starte tidligt og helt naturligt. Med al sandsynlighed er du alligevel sjældent på toilettet alene.  Det engelske sundhedsvæsen, NHS, anbefaler netop at lade samtalen foregå løbende og bruge hverdagens små anledninger til at bringe emnet frem frem for én stor, formel samtale. Så:

1. Hav gerne menstruationsprodukter fremme på badeværelset.
   
2. Svar roligt og konkret, hvis barnet ser menstruationsblod i bindet eller i kummen og spørger.
   
3. Lad samtalen begynde tidligt og vokse med barnets nysgerrighed.
   

Mit håb er, at menstruation for mine børn bliver et naturligt faktum, de kan tale trygt om uden behov for at hviske. For dem begge, både min dreng og min pige, håber jeg, at de får forståelse for, hvad der sker i kroppen, deres egen såvel som hos dem omkring dem. For min datters vedkommende håber jeg, at hun vil møde sin første menstruation med ro. Og for begges vedkommende håber jeg, at de ved, hvordan de på en god måde kan hjælpe en klassekammerat, der har blødt igennem.

Er dine børn nu så store, at de ikke hænger op ad dig, mens du sidder på toilettet, er der andre steder at starte samtalen: Bed dit barn om at tage en pakke bind, når I er ude at handle, eller om at række dig menstruationstrusserne på tørresnoren. Og foretrækker du at have badeværelset for dig selv, kan du sagtens give dine børn den samme viden. Åbenhed kræver ikke en åben toiletdør.

Menstruation er viden om kroppen, som også vedkommer drenge. De kan have en mor, søster, ven eller klassekammerat, der menstruerer. Senere får de måske en partner, der menstruerer, og som måske er påvirket af det. Det kan også tænkes, at de ønsker at blive fædre en dag. Derfor er det væsentligt at forstå sammenhængen mellem cyklus, fertilitet og graviditet - og senere også at vide, hvordan man forebygger en graviditet, hvis man ikke ønsker den.

Viden om basal biologi giver os mulighed for at handle og for at møde omverdenen med omsorg og forståelse. Og jo ældre børnene bliver, jo flere detaljer kan du fylde på samtalen. NHS anbefaler også, at drenge lærer om menstruationens årsager, produkter og mulige symptomer. En samtale om menstruation kan også åbne for nye, fine og ikke mindst vigtige samtaler om hensyn, samtykke og forskellighed.

Børn er forskellige, og hvordan de bedst tager imod viden, ved vi som forældre ofte selv en del om. Jeg har lavet et oplæg til, hvad du kan fortælle og hvornår, med udgangspunkt i mine erfaringer. Aldrende er ment som løse pejlemærker, så gør det på den måde, der er naturlig hos jer.

0–2 år: Sæt enkle ord på det, barnet ser

Hos de mindste kan forklaringen være helt kort: “Det er menstruationsblod. Det kommer fra min livmoder, der er herinde, og ud gennem skeden. Jeg har ikke slået mig.”

Hvis barnet opdager et bind eller en menstruationstrusse: “Det er et bind. Det sidder i mine underbukser og suger blodet.”
Eller: “Det er mine særlige trusser, som jeg bruger, når jeg har menstruation. De kan suge blod, ligesom din ble kan suge tis.”

Det kan være nok at besvare konkrete spørgsmål til en start. Brug gerne de rigtige ord: livmoder, skede og vulva, ligesom du bruger ordene mave, ben og knæ. Det giver børnene et sprog for kroppen og gør den mindre mystisk.

3–4 år: Fortæl, hvor blodet kommer fra

Jeg har en datter på fem år, og vi har haft mange samtaler om menstruation. Jeg elsker hendes nysgerrighed. Det her er et lille udsnit af en samtale med hende, da jeg skulle forklare, hvor blodet kommer fra, frit fra hukommelsen: “Lige herinde har jeg en livmoder. Den var faktisk dit allerførste hjem. Både du og din storebror har boet i min livmoder, mens I voksede fra et lille befrugtet æg til færdiglavede babyer. Livmoderen laver hver måned en livmoderslimhinde. Det er lidt ligesom tapet på væggene i det lille hjem. Her kan et befrugtet æg sætte sig fast og vokse til en baby. Men hvis der ikke kommer en graviditet, bliver noget af livmoderslimhinden afstødt og kommer ud gennem skeden sammen med blod. Det kaldes menstruation.”

Jeg kan stadig huske, hvordan min sundhedsplejerske i folkeskolen forklarede, at der boede en lille dame inde i ens livmoder. Hun tapetserede børneværelset hver måned med håbet om, at en baby flyttede ind. Gjorde der ikke det, rev hun ulykkeligt alt tapetet ned igen, og det kom ud som menstruation. Det har tydeligvis gjort stort indtryk på mig, men jeg ville nok selv blande historien med mere realisme.

Er dit barn visuelt anlagt, kan I også tegne det sammen.

Det er i øvrigt et oplagt tidspunkt at forklare lidt mere om kønsdelene. Din dreng kender måske allerede sin penis og den lille åbning, hvor tisset kommer ud. Du kan fortælle, at piger også har en urinrørsåbning, hvor tisset kommer ud, og en anden åbning, skedeåbningen, hvor menstruationsblod kommer ud, og hvor en baby kan blive født. De ydre kønsdele hedder vulva. Bagved ligger anus, som drenge også har. En enkel tegning kan gøre forskellene meget lettere at forstå.

5–6 år: Mere end en menstruation

Her er jeg begyndt at sætte flere ord på, hvordan det faktisk er at have menstruation. Jeg har over middagsbordet eller morgenmaden sagt til hele familien, at jeg regner med at  få min menstruation i dag eller i morgen, og derfor føler jeg mig lidt træt. Eller at jeg lige har fået den, og at det gør ondt, så jeg har brug for at hvile mig.

Det vidunderlige er, at jeg oplever, at mine børn møder det med en helt anden omsorg, end jeg ofte ser i samfundet. De synes, jeg skal putte på sofaen, og så henter de snacks og vil gerne nusse mig. Gid det måtte vare ved livet igennem. Jeg fortæller dem i hvert fald begge, at jeg værdsætter det, og at det er så dejligt, det de gør.

7–9 år: Tal om pubertet og produkter

Vi begynder at nærme os et tidspunkt, hvor nogle piger får menstruation. Den første menstruation kommer ofte omkring 12-årsalderen, men den kan komme både tidligere og senere. Ifølge sundhed.dk kommer den oftest 18 måneder til to år efter, at brysterne er begyndt at vokse.

Der kan altså være piger i klassen, som allerede har fået den. Derfor er det også på tide at tale om, at kroppen forandrer sig i puberteten. Det sker for drenge, og det sker for piger. Det er et godt tidspunkt at tale om, hvad man gør, hvis en klassekammerat bløder igennem:
“Du kan sige det stille og diskret til hende, så hun selv har mulighed for at bestemme, hvad hun vil gøre. Du kan tilbyde at låne hende din trøje eller hente en voksen. Og du kan lade hende vide, at du ikke fortæller det videre til andre. Det kan nemlig godt føles lidt stort og måske nyt.”
Her er det også en god idé at vise din dreng, hvad man typisk bruger til at håndtere sin menstruation og undgå blod på tøjet.

Vis, hvad du har på hylderne. Lad dit barn åbne et nyt bind, og vis en tampon eller en menstruationskop. Så kan han potentielt også hjælpe en ven i nød og spørge efter det rette produkt. Forklar forskellen:

• Bind sidder i underbukserne og opsuger blod.
  
• Tamponer sidder inde i skeden og opsuger blod.
  
• Menstruationskopper sidder inde i skeden og samler blodet.
  
• Menstruationstrusser har absorberende lag, der opsuger blodet.
  

Fra cirka 10 år: Spørg, hvad han allerede har hørt

Dit barn er nu så stort, at menstruation måske også fylder i samtalerne i klassen. Her kan ny viden være kommet til, men der kan også være opstået misforståelser. Spørg dit barn: “Hvad har I egentlig hørt om menstruation i skolen?” Fylder det endnu eller slet ikke? Her kan du også fint samle op med: “Er der noget ved menstruation, du synes er mærkeligt eller ikke helt forstår?”

Er dit barn klar til det, så få sat flere ord på. Tal om hormoner, ægløsning, cyklus og graviditet. Det er også vigtigt at understrege, at bare fordi man får sin første menstruation, er man ikke voksen, og man er heller ikke klar til at få et barn.

Det er desuden oplagt at få slået fast, hvad menstruation faktisk består af, så det bliver afmystificeret. Det er måske i denne alder, at det pludselig bliver “ulækkert”. Jeg ville forklare det nøgternt: Menstruation består af blod og væv fra livmoderslimhinden sammen med slim og andre sekreter. Det ubefrugtede æg er mikroskopisk og bliver nedbrudt; det er ikke noget, man kan se i menstruationen.

Hvis det er blodet, der virker voldsomt, kan du minde om, at barnet allerede kender blod fra et sår på knæet eller fingeren. Men forklar samtidig forskellen: Menstruationsblod kommer ikke, fordi man har slået sig eller har et sår.

Børn kan grine af noget, de ikke forstår eller bliver usikre på, uden at ville være ondskabsfulde. Måske griner din dreng. Måske synes han, at det lyder ulækkert at have blod i trusserne. Du behøver ikke skælde ud for at sætte en tydelig grænse.

Du kan sige: “Jeg kan høre, at du synes, det lyder lidt mærkeligt. Det må du gerne spørge om. Men vi siger ikke, at andre mennesker er ulækre, fordi de har menstruation. Menstruation er en naturlig del af livet for mange piger og kvinder.”

Spørg endelig ind til, hvad der virker mærkeligt, og hvad han synes er ulækkert. Er det blodet? Tanken om noget inde i kroppen? Eller et ord, han aldrig har hørt før? Så har du noget konkret at svare på.

Det kan du også sige højt: “Man må gerne holde sin menstruation privat. Det betyder ikke, at der er noget galt, og det gør den heller ikke pinlig.”

For mig har det været vigtigt, at hele familiens horisont blev udvidet. Min mand har som barn af 80’erne heller ikke vidst specielt meget om menstruation eller cyklus, før han mødte mig. Men viden om den gavner både ham og alle de andre kvinder, han møder i sit liv.

Viden om menstruation bør ikke afhænge af, om der bor en menstruerende voksen i hjemmet. Min datter skal også kunne spørge ham om hjælp og forklaring, hvis hun er tryg ved det. Jeg ville faktisk se det som en kæmpe cadeau, hvis hun gør. Fædre og andre omsorgspersoner bør også kunne forklare, hvad et bind er, købe menstruationsprodukter og svare på spørgsmål. Hvis du ikke kender svaret, kan du sige:

“Det ved jeg faktisk ikke. Skal vi finde ud af det sammen?”
Det er faktisk også utroligt fint og ærligt. Du behøver ikke kunne huske alle hormonerne for at lære dit barn at møde andre med respekt.

Hjemme hos os håber jeg, at de små samtaler bliver hængende. At mine børn bliver ved med at spørge. Og at de en dag møder en ven med blod på bukserne og helt roligt siger: “Vil du låne min trøje?” Så vil jeg være utroligt stolt af dem. Mere end jeg er i forvejen.