Menstruationsbadetøj til teens: Derfor er det det bedste valg i vandet
Menstruation + en tur i vandet kan for mange føles som to ting, der ikke kan forenes. De fleste af os føler os lidt ekstra sårbare, når vi har menstruation. Blodet og den bare hud, minimalt med stof, risikoen for at det kan ses.
Ligeså meget vi gerne vil revolutionere synet i samfundet på menstruation, ligeså lang vej igen ved vi godt, der er. Vi er endnu ikke der, hvor gennemblødninger, en tamponsnor ned ad benet eller andre små "beviser" for, at vi menstruerer, er noget vi alle er komfortable ved. Når vi bader, er der bare mindre stof til at passe på os.
Det kan have den konsekvens, at vi dropper vandet. Både som voksne, men særligt også børn. Australske undersøgelser viser, at over 67% af børn og unge dropper en tur i vandet, når de har deres menstruation.
Det koster. Fællesskab, oplevelser, motion.
Men det behøver det ikke. Nøglen kan være: Menstruationsbadetøj. Hvad er det? Og hvorfor er det fedt til børn? Det dykker vi ned i nu.
Artiklen er skrevet af Cathrine Widunok Wichmand

Hvad er menstruationsbadetøj?
Menstruationsbadetøj er en ny kategori af badetøj, som ligner helt almindeligt badetøj, men det har indbyggede absorberende lag og en membran i bunden af badetøjet.
Du kender teknologien fra menstruationstrusser - men i vores menstruationsbadetøj er lagene hurtigtørrende og derfor bedre til brug i vand.
Med menstruationsbadetøj får du badetøj der:
- opsamler menstruationsblod
- beskytter mod lækage
- kan bruges uden tampon
Hvorfor er menstruationsbadetøj en gamechanger for teens?
I mange år har der været én løsning til menstruerende i vandet, hvis man ikke ville fribløde: Tamponer. Udover at mange på markedet indeholder bl.a. bly og andre tungmetaller, så er det heller ikke det oplagte valg for et barn eller teen, der fysiologisk måske ikke har plads til en plads i skeden eller har lyst til at føre noget op i underlivet endnu.
👉 Læs vores guide til de bedste menstruationsprodukter til din svømmetur.
1. Ingen tampon = mindre ansvar
For mange unge er tamponer en stor barriere. Som beskrevet før kan det for nogen være ret grænseoverskridende, at man skal føre noget op i skeden. Men tamponer kommer også med et ansvar: Man skal huske at skifte den efter hver badetur, da den kan absorbere vand - vandet er sjældent rent, og derfor ønsker man ikke en gennemvædet tampon med søvand inde i skeden for længe ad gangen.
Menstruationsbadetøj fjerner behovet for indføring i kroppen og gør det langt mere trygt og frit at bade.
2. Mere selvtillid i sociale situationer
Svømning er ofte et social event, fx ved:
- idræt i skolen
- strandture med venner
- ferie
Tanken om, at man er tvunget til at sidde på poolkanten kun med tæerne i vandet en hel ferie, bare fordi menstruationen lige er landet, det er næsten ikke til at holde ud. Børn og teens skal ikke gå glip - bare fordi de menstruerer. I hvert fald ikke, hvis de faktisk gerne vil i vandet.
At kunne deltage og være med i vandet sammen med sine venner - uden bekymring - gør en kæmpe forskel.
3. Mindre stress om lækage
Menstruationsbadetøj er designet til at holde tæt – også i vand.
Helt lavpraktisk vil trykket fra vandet mod kroppen allerede sløve blodets afgang fra kroppen. Trykket stopper dog ikke vandet fuldstændigt. Og når man kommer op ad vandet, vil blødningen fortsætte ufortrødent.
Menstruationsbadetøj har tre absorberende lag og en sugeevne, der passer til light til moderate flow. Membranen yderst vil hindre gennemblødninger. Bløder man kraftigt, så kan en kop eller disk være oplagt som supplement.
Det giver ro i kroppen og gør, at man kan fokusere på det vigtigste: at have det sjovt.
4. Føles som helt almindeligt badetøj
Børn og teens vil ofte bare gerne blende ind - særligt i en periode, hvor man føler sig lidt ekstra sårbar - fx under menstruation. Ligesom med vores menstruationstrusse til teens, så kan ingen se forskel på almindeligt badetøj og menstruationsbadetøj.
Det gør det hele lidt mere trygt.
👉 Vil du spare? Her finder du vores bundle med Johanne Bikini og Period Flow Brief til teens.
Hvornår giver menstruationsbadetøj mening?
Du kan bruge dit menstruationsbadetøj alle dage - også uden menstruation.
Vores menstruationsbadetøj ligner fuldstændig dit almindelige badetøj, og det føles også sådan. Vi bruger også de allerbedste materialer fra Italien, og vi syr alt vores badetøj i Portugal - du får badetøj i virkelig høj kvalitet.
Menstruationsbadetøj er særligt godt:
- Ved let til moderat blødning
- Som supplement til andre produkter
- Til teens, der ikke vil bruge tampon
👉 Du finder vores menstruationsbadetøj til børn og voksne lige her.
Du kan sagtens vælge at kombinere dit menstruationsbadetøj, så du får en løsning, som er god for dig:
- Menstruationsbadetøj + tampon (ved kraftig blødning)
- Menstruationsbadetøj alene (ved let blødning)
Det handler om tryghed og behov - og det handler om, hvad der er rart for dig eller dit barn.
En ny måde at tænke menstruation på
Innovationen i menstruationsprodukter har stået stille i årtier, men de sidste ti år er der sket kæmpe fremskridt både med koppen, disken, menstruationstrusser.
Menstruationsbadetøj er en del af den større bevægelse:
👉 Fra begrænsning → til frihed
Det handler ikke længere om, hvad man ikke kan under menstruation – men om hvordan man kan leve sit liv helt normalt.
Det skal være dig, der sætter barren og agendaen for dagen - ikke blodet i sig selv. Har du brug for hvile? Perfekt. Gør det i et par menstruationstrusser på sofaen. Vil du ud og bevæge dig og bade? Ligeså godt. Gør det i dit menstruationsbadetøj.
Kort sagt til slut
Menstruationsbadetøj til teens er genialt, fordi det:
- gør svømning muligt uden tampon
- skaber tryghed i sociale situationer
- giver frihed og selvtillid
Og vigtigst:
Det fjerner følelsen af at skulle “stå udenfor”. Det skal aldrig være prisen for at have sin menstruation.
God tur i bølgen blå!
FAQ: Menstruationsbadetøj + teens
Kan man gå i badeland med menstruation?
Ja! Du kan tro, man kan gå i badeland med menstruation. Menstruation er ikke uhygejnisk eller ulækkert - det vigtigste er at du er tryg. Og du kan bade i menstruationsbadetøj i stedet for dit almindelige badetøj for ekstra tryghed.
👉 Du kan læse 9 myter om badning og menstruation lige her.
Skriger menstruationsbadetøj at man har menstruation?
Vores menstruationsbadetøj er både diskret og innovativt designet, så det ligner helt almindeligt badetøj. Du kan se Johanne Bikini lige her for et godt eksempel.
Hvordan virker menstruationsbadetøj?
Menstruationsbadetøj har absorberende lag i bunden af trussen, ligesom menstruationstrusser har. Øverste lag leder blodet ned i det absorberende lag. Nederst finder du en membran, som sørger for, at du ikke bløder igennem. Bløder du kraftigt, så kan en disk eller kop være et godt supplement til menstruationsbadetøjet.
👉 Vi har skrevet meget mere om menstruationsbadetøj lige her.


































