Trusseindlæg hver dag: Er det mon sundt?
Trusseindlæg og jeg? Vi har et lidt kompliceret forhold.
De føles trygge i momentet. Men de passer aldrig helt til mine trusser – eller min krop. De skarver, giver mig følelsen af, at huden ikke kan ånde, og inden jeg når at skifte dem, er friskheden for længst forduftet.
Og så forsvinder kærligheden altså ret hurtigt.
I dag ved jeg, at jeg ikke er den eneste med det ambivalente forhold. Mange bruger trusseindlæg hver dag – ofte uden at tænke over, hvordan de påvirker kroppen.
I denne artikel ser vi på:
-
hvornår trusseindlæg giver mening
-
hvornår de kan skabe problemer
-
Hvilke alternativer du kan bruge i stedet.
Artiklen er skrevet af journalist Simone Mervig
Kort svar: Skal man bruge trusseindlæg hver dag?
Nej, for de fleste er der ingen sundhedsmæssig grund til at bruge trusseindlæg dagligt.
Trusseindlæg kan være nyttige i perioder – fx ved pletblødning, øget udflåd, graviditet eller let inkontinens. Men daglig brug kan irritere slimhinderne og skabe et fugtigt miljø, der kan forstyrre den naturlige balance i underlivet.
Hvornår giver trusseindlæg mening?
Der findes – meget groft sagt – to typer mennesker med en cyklus:
Dem der aldrig rører et trusseindlæg.
Og dem der nærmest ikke kan forestille sig en dag uden.
👉 Hvad er udflåd? Læs artiklen her og kend forskellen på livmoderhalsslim og udflåd.
Og let’s face it: Indlæggene kan være rare at have ved hånden.
Trusseindlæg kan være en hjælp, når:
-
udflådet øges (fx under graviditet)
-
du oplever pletblødning før eller efter menstruation
-
du har haft sex uden kondom
-
du oplever let urinlækage (stressinkontinens) ved fx sport, nys eller grin
Kort sagt kan trusseindlæg fungere som en praktisk backup, når du har brug for lidt ekstra tryghed i hverdagen.
Er det normalt at bruge trusseindlæg ved udflåd?
Ja – mange bruger trusseindlæg for at håndtere udflåd.
Udflåd er en helt normal del af en sund cyklus. Konsistens og mængde ændrer sig gennem cyklussen, især omkring ægløsning, hvor udflådet ofte bliver mere tydeligt.
Hvis udflådet er generende i hverdagen, kan et trusseindlæg føles som en praktisk løsning. Men hvis det bruges hver dag, kan det skabe et varmt og fugtigt miljø omkring vulva, som kan irritere huden.
Derfor kan det være en fordel at vælge åndbare materialer eller absorberende undertøj, hvis du ønsker komfort uden daglig brug af engangsindlæg.
👉 Udflåd ændrer sig naturligt gennem cyklussen. Du kan læse mere om, hvad der er normalt udflåd i vores guide her.
Bagsiden af medaljen
Problemet opstår ofte, når trusseindlæg bliver en fast del af hverdagen.
Mange engangsindlæg er fremstillet af syntetiske materialer og plastiklag, som ikke lader huden ånde. Når området omkring vulva konstant er dækket, kan det skabe et varmt og fugtigt miljø.
Det kan blandt andet føre til:
-
irritation og røde knopper
-
gnavesår eller skarvesår fra friktion
-
svamp på grund af det fugtige miljø
-
ubehagelig lugt, fordi pH-balancen forstyrres
👉 Har du brug for trusser med større sugevne? Så finder du vores udvalg her.
Hvad med kemi i trusseindlæg?
En anden udfordring er materialerne.
Mange engangsindlæg er klorblegede for at fremstå helt hvide. Klor kan irritere slimhinderne og påvirke det naturlige miljø i underlivet.
Forskning fra 2024 fandt også spor af flere metaller i menstruationsprodukter – blandt andet bly og arsenik. Det betyder ikke nødvendigvis, at produkterne er farlige at bruge, men det rejser spørgsmål om, hvad vi egentlig udsætter kroppen for.
Vi har lavet en hel side til dig, som går i dybden med sikkerheden i menstruationsprodukter - her kan du finde undersøgelser samt mere information om uønskede stoffer i bind og trusseindlæg.
Og sidst men ikke mindst er trusseindlæg et engangsprodukt. Hvis du bruger dem dagligt gennem mange år, kan affaldsmængden blive ganske betydelig.
Hvad kan man bruge i stedet for trusseindlæg?
Lad os være ærlige: Ingen gider følelsen af våde trusser.
Hvis du har brug for absorbering, så skal du selvfølgelig have det. Men løsningen behøver ikke være et engangsindlæg hver dag.
Her er tre ting, du kan overveje:
1. Vælg bedre materialer
Hvis du bruger trusseindlæg, så gå efter produkter i 100 % bomuld eller andre åndbare materialer, gerne økologiske, uden parfume og unødvendige kemikalier.
2. Brug dem selektivt
Overvej at bruge trusseindlæg i situationer, hvor du faktisk har brug for dem – fx under sport eller ved pletblødning – og ikke som en daglig vane.
3. Overvej genanvendelige alternativer
Et alternativ kan være absorberende undertøj.
Alt vores absorberende undertøj til everyday flow har samme tryghed som et trusseindlæg – du føler dig tør, uden at der går mærker igennem trussen. Det er en lidt mere kropsvenlig løsning end engangstrusseindlæg. Alle vores trusser til let flow har absorberende lag i mix af økologisk bomuld. Absorberingen er diskret, og trusserne er altid uden klor, PFAS, nanosølv eller plastik mod huden.
Din krop fortjener bedre
Vi bruger i gennemsnit omkring 11.000 bind gennem et liv med menstruation.
Vi tør næsten ikke gætte på, hvor mange trusseindlæg det kan blive til.
Trusseindlæg kan være en hjælp, når du har brug for dem. Men som daglig løsning kan de være en udfordring for kroppens naturlige balance.
Derfor har vi skabt Everyday Flow Thong – et alternativ, der giver komfort og tryghed uden irritation. Find også vores Everyday Flow Brief her.
Og spørger du os, er det også en mere behagelig løsning end et hvidt trusseindlæg, der stikker ud under trussekanten og skal skiftes flere gange om dagen. Med Everyday Flow undertøj kan du føle dig tilpas alle dage – også når det bare er hverdagens flow.
FAQ: Trusseindlæg
Er det skadeligt at bruge trusseindlæg hver dag?
Ikke nødvendigvis, men daglig brug kan irritere huden og skabe et fugtigt miljø, der kan øge risikoen for svamp og irritation.
Hvornår giver trusseindlæg mening?
Ved pletblødning, øget udflåd, graviditet eller let urinlækage kan trusseindlæg være en praktisk løsning.
Findes der alternativer til trusseindlæg?
Ja. Absorberende undertøj, menstruationstrusser eller genanvendelige indlæg kan være gode alternativer til engangsprodukter.


































